Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.
