Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
He rua hoki to te hiriwa e puta mai ai, he wahi ano to te koura e whakarewaina ai.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
He mea tango mai te rino no roto i te whenua; no te kamaka te parahi, he mea whakarewa.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
E whakatakotoria ana e te tangata he mutunga mai mo te pouri, e rapua ana e ia ki te tino tutukitanga atu nga kohatu o te pouri, o te atarangi o te mate.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
E pakaruhia mai ana e ia he rua i ko ake o nga nohoanga tangata; kua wareware ratou i te waewae e haere ana; he tawhiti i te tangata to ratou tarenga, e piu atu ana, e piu ana mai.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Ko te whenua, e puta mai ana he taro i roto i a ia: a e hurihia ake ana a raro iho ano he ahi.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Hei wahi mo nga hapira ona kohatu, he puehu koura ano tona.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
He ara tena kahore i mohiotia e te manu, kiano i kitea e te kanohi o te whatura.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Kahore nga kirehe whakahi kia takahi i taua ara kahore hoki a reira kia haerea e te raiona tutu.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
E pa atu ana tona ringa ki te kiripaka; hurihia ake e ia nga take o nga maunga.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
E tapahia ana e ia he awa i roto i nga kamaka, a e kite ana tona kanohi i nga mea utu nui katoa.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
E herea ana e ia nga awa kei maturuturu; e whakaputa mai ana hoki i nga mea ngaro ki te marama.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
E kitea ia ki hea te whakaaro nui? kei hea hoki te wahi o te mohio?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
E kore te tangata e mohio ki tona utu, e kore ano taua hanga e kitea ki te whenua o te ora.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
E ki ake ana te rire, Kahore i ahau; e ki mai ana hoki te moana, Kahore i ahau.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
E kore e hokona ki te koura, e kore ano hoki e taea te pauna te hiriwa hei utu mona.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
E kore e taea te whakarite ki te koura o Opira, ki te onika utu nui, ki te hapira.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
E kore e rite te koura, te kohatu piata ki a ia: e kore e hokona ki nga oko koura parakore.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
E kore e whakahuatia te kaoa, nga peara ranei; hira ake hoki te utu o te whakaaro nui i to te rupi.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
E kore te topaha o Etiopia e rite ki a ia, e kore e tau te koura parakore hei utu.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Ka haere mai ra i hea te whakaaro nui? Kei hea te wahi o te matau?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
He mea huna atu na hoki i nga kanohi o nga mea ora katoa, ngaro rawa i nga manu o te rangi.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
E ki ake ana te whakangaromanga raua ko te mate, i hakiri o maua taringa ki tona rongo.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
E mohio ana te Atua ki tona ara, kua kite ano ia i tona wahi.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
E titiro ana hoki ia ki nga pito o te whenua, e kite ana ia i nga mea i raro i te rangi, a puta noa;
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
E mea ana i te whakataimaha mo te hau; ae, e mehua ana ia i nga wai ki te mehua.
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
I a ia e whakatakoto ana i te tikanga mo te ua, i te huarahi mo te uira o te whatitiri,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Ka kitea e ia i reira, a whakapuakina mai ana; i whakaukia e ia, a ata rapua ana e ia.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
A ka mea ia ki te tangata, Na, ko te wehi ki te Ariki, ko te whakaaro nui tena; a ko te mawehe atu i te kino, koia te matauranga.
