Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Toe ao ty lakato fitsikaraham-bolafoty naho ty toem-pitranaham-bolamena.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Akareñe an-debok’ ao ty viñe, le tranaheñe am-bongam-bato ty torisike.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Fongore’e ty ieñe, tsikarahe’e pak’ am-para-piefera’e ao ty vato, an-kamoromoroñañe naho an-talinjon-kavilasy ao.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Anokafa’e lalam-pigodañañe, lavi-pimoneñañe; andikofam-pandia, miradorado ao, mitsikadròtse lavits’ ondaty.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Ty tane toy, ama’e ty iboaha’ ty mahakama; ambane’e ao hoe trobotroboen’ afo.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Angalan-tsafira o vato’eo, naho volamena an-debo’e ao.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Tsy hay o voro-pamaokeo i lalañey; tsy trea’ ty maso’ i hitikitikey.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Tsy nilià’ o bibi-ly mpireñetseo; mbe tsy nipiapia ambone’e eo ty liona.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Ahiti’e mb’amo vato-pilakeo ty fità’e vaho avalitaboa’e reke-bahatse o vohitseo.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Kaohe’e amo vatoo ty talàha vaho oni-pihaino’e ze atao vara.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Sebaña’e o torahañeo tsy hiorike; aboa’e mb’an-kazavàñe o raha nikafitseo.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Fe aia ty hahaoniñañe hihitse? Aia ka ty toe’ o hilalao?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Tsy fohi’ondaty ty vili’e, toe tsy tendrek’ an-tane’ o veloñeo.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
hoe i lalekey, Tsy amako atoa; le hoe i riakey, Tsy amako etoa.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Tsy ikaloam-bolamena, vaho tsy andanjàm-bolafoty.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Tsy añoharañe ami’ty volamena’ i Ofire, ndra an-tsohame sarotse ndra safira.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Tsy añirinkiriña’ ty volamena ndra ty kristaly, tsy tsalohem-panake volamena ki’e.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Tsy ivolañañe ty vaton-driake ndra vato-soa; ambone’ o hangeo ty fikaloan-kihitse.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Tsy oharañe ama’e ty pit-dae’ i Kose, tsy ibalibalihem-bolamena hiringiri’e.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Hirik’ aia arè o hihitseo? Vaho aia ty toe’ o hilalao?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Ie mikafits’ am-pihaino’ ze atao veloñe, vaho mietak’ amo voron-tiokeo.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Hoe ty Tsikeokeoke naho i Havilasy: fa nahatsanon-talily aze o sofi’aio.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Arofoanan’ Añahare i lala’ey, fohi’e ka i toe’ey.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Jilove’e pak’ añ’olo’ ty tane toy, vazoho’e ze he’e ambanen-dikerañe ao.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Ie nanolora’e lanja o tiokeo, vaho nanjara’e an-kapoake o ranoo;
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
ie nafepè’e o orañeo, naho ty lala’ o helats’ampiñeo;
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Le nivazohoe’e, nitseize’e; najado’e vaho tsinikara’e.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Le hoe re am’ondatio, Inao: Ty fañeveñañe amy Talè, Izay ro hihitse; ty fisitahañe an-karatiañe ro hilala.
