Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Habet argentum, venarum suarum principia: et auro locus est, in quo conflatur.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Ferrum de terra tollitur: et lapis solutus calore, in aes vertitur.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Tempus posuit tenebris, et universorum finem ipse considerat, lapidem quoque caliginis, et umbram mortis.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Dividit torrens a populo peregrinante, eos, quos oblitus est pes egentis hominis, et invios.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Terra, de qua oriebatur panis in loco suo, igni subversa est.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Locus sapphiri lapides eius, et glebae illius aurum.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Semitam ignoravit avis, nec intuitus est eam oculus vulturis.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Non calcaverunt eam filii institorum, nec pertransivit per eam leaena.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Ad silicem extendit manum suam, subvertit a radicibus montes.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
In petris rivos excidit, et omne pretiosum vidit oculus eius.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Profunda quoque fluviorum scrutatus est, et abscondita in lucem produxit.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Sapientia vero ubi invenitur? et quis est locus intelligentiae?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Nescit homo pretium eius, nec invenitur in terra suaviter viventium.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Abyssus dicit: Non est in me: et mare loquitur: Non est mecum.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Non dabitur aurum obrizum pro ea, nec appendetur argentum in commutatione eius.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Non conferetur tinctis Indiae coloribus, nec lapidi sardonycho pretiosissimo, vel sapphiro.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Non adaequabitur ei aurum vel vitrum, nec commutabuntur pro ea vasa auri:
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Excelsa et eminentia non memorabuntur comparatione eius: trahitur autem sapientia de occultis.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Non adaequabitur ei topazius de Aethiopia, nec tincturae mundissimae componetur.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Unde ergo sapientia venit? et quis est locus intelligentiae?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Abscondita est ab oculis omnium viventium, volucres quoque caeli latet.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Perditio et mors dixerunt: Auribus nostris audivimus famam eius.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Deus intelligit viam eius, et ipse novit locum illius.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Ipse enim fines mundi intuetur: et omnia, quae sub caelo sunt, respicit.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Qui fecit ventis pondus, et aquas appendit in mensura.
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
Quando ponebat pluviis legem, et viam procellis sonantibus:
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Tunc vidit illam, et enarravit, et praeparavit, et investigavit.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Et dixit homini: Ecce timor Domini, ipsa est sapientia: et recedere a malo, intelligentia.
