Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
“Nĩ kũrĩ handũ harĩa betha yenjagwo o na nĩ harĩ handũ harĩa thahabu ĩtheragĩrio.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Kĩgera kĩrutagwo kuuma tĩĩri-inĩ, nakĩo gĩcango kĩrutagwo mahiga-inĩ gĩgatwekio.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Mũndũ nĩkũniina aniinaga nduma; acaragia mahiga macio nginya kũrĩa kũriku mũno, o kũu nduma ĩrĩ ndumanu mũno.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Mũndũ atũrĩkagia irima thĩ kũraya na kũrĩa andũ matũũraga, agakinya kũndũ kũrĩa mũndũ aariganĩirwo nĩgũthiiaga; kũu kũraihanĩrĩirie na andũ nĩkuo acunjuuraga akĩereeraga.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Thĩ nĩkuo kuumaga irio, no na kũu thĩinĩ mũhuro kũgarũrũkĩte gũkahaana ta gũcinĩtwo na mwaki;
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
mahiga-inĩ ma thĩ nĩkuo kuumaga yakuti ĩrĩa ya bururu, na mũthanga wayo ũkoragwo na ngũmba cia thahabu.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Gũtirĩ nyoni ndĩa-nyama yũĩ gacĩra kau kahithe, na gatirĩ konwo nĩ riitho rĩa hũngũ.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Nyamũ iria ciĩtĩĩaga itirĩ ciagathiĩra, o na gũtirĩ mũrũũthi ũkageragĩra.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Guoko kwa mũndũ gũtharĩkagĩra gũkanyiita ihiga rĩa nyaigĩ, na gũkaguũria itina cia irĩma.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Enjaga mungu ũgatũrĩkia rwaro rwa ihiga; maitho make makĩonaga igĩĩna ciaruo ciothe.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Ethaga itwe cia njũũĩ, na indo iria hithe agaciumĩria ũtheri-inĩ.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
“No ũũgĩ-rĩ, ũngĩoneka kũ? Ũmenyo ũtũũraga kũ?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Mũndũ ndangĩmenya thogora wa ũũgĩ; ndũngĩoneka bũrũri wa arĩa marĩ muoyo.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Kũrĩa kũriku mũno kuugaga atĩrĩ, ‘Ndũrĩ thĩinĩ wakwa’; narĩo iria rĩkoiga atĩrĩ, ‘Ndũrĩ gũkũ gwakwa.’
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Ndũngĩgũrĩka na thahabu ĩrĩa therie mũno, kana thogora waguo ũthimwo na betha.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Ndũngĩgũrĩka na thahabu ya Ofiri, kana ũgũrĩke na onigithi ĩrĩa ĩrĩ goro mũno, o na kana yakuti ĩrĩa ya bururu.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Thahabu kana icicio-rĩ, itingĩhota kũgerekanio naguo; o na kana ũkũũranio na mathaga ma thahabu.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Maricani kana ngenyekenyi iria cia goro itiagĩrĩire kũgwetanio naguo; thogora wa ũũgĩ ũkĩrĩte wa ruru ĩrĩa ndune.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Yakuti ya Kushi ndĩngĩigananio naguo; o na ndũngĩgũrĩka na thahabu ĩrĩa therie mũno.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
“Hakĩrĩ ũguo-rĩ, ũũgĩ ũngĩkiuma nakũ? Ũmenyo ũtũũraga kũ?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Nĩmũhithe kũrĩ maitho ma ciũmbe ciothe iria itũũraga muoyo, ũkahithwo o na nyoni cia rĩera-inĩ.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Mwanangĩko na gĩkuũ ciugaga atĩrĩ, ‘No mũhuhu waguo ũkinyĩte matũ-inĩ maitũ.’
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Ngai nĩooĩ njĩra ya gũthiĩ kũrĩa ũrĩ, na nowe wiki ũũĩ kũrĩa ũtũũraga,
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
nĩgũkorwo nĩonaga mũthia wa thĩ, na nĩonaga maũndũ marĩa mothe marĩ rungu rwa igũrũ.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Rĩrĩa aathimĩire rũhuho nditi yaruo, o na agĩthima maaĩ-rĩ,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
rĩrĩa aarutĩire mbura watho ĩrũmagĩrĩre, na agĩtemera rũheni na marurumĩ njĩra-rĩ,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
nake nĩonire ũũgĩ na akĩũthima; aũrũmirie na akĩũthuthuuria.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Agĩcooka akĩĩra andũ atĩrĩ, ‘Gwĩtigĩra Mwathani-rĩ, ũcio nĩguo ũũgĩ, Nakuo gũtheemaga ũũru nĩ ũmenyo.’”
