Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Il y a pour l’argent une mine d’où on le fait sortir, Et pour l’or un lieu d’où on l’extrait pour l’affiner;
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Le fer se tire de la poussière, Et la pierre se fond pour produire l’airain.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
L’homme fait cesser les ténèbres; Il explore, jusque dans les endroits les plus profonds, Les pierres cachées dans l’obscurité et dans l’ombre de la mort.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Il creuse un puits loin des lieux habités; Ses pieds ne lui sont plus en aide, Et il est suspendu, balancé, loin des humains.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
La terre, d’où sort le pain, Est bouleversée dans ses entrailles comme par le feu.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Ses pierres contiennent du saphir, Et l’on y trouve de la poudre d’or.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
L’oiseau de proie n’en connaît pas le sentier, L’œil du vautour ne l’a point aperçu;
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Les plus fiers animaux ne l’ont point foulé, Le lion n’y a jamais passé.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
L’homme porte sa main sur le roc, Il renverse les montagnes depuis la racine;
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Il ouvre des tranchées dans les rochers, Et son œil contemple tout ce qu’il y a de précieux;
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Il arrête l’écoulement des eaux, Et il produit à la lumière ce qui est caché.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Mais la sagesse, où se trouve-t-elle? Où est la demeure de l’intelligence?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
L’homme n’en connaît point le prix; Elle ne se trouve pas dans la terre des vivants.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
L’abîme dit: Elle n’est point en moi; Et la mer dit: Elle n’est point avec moi.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Elle ne se donne pas contre de l’or pur, Elle ne s’achète pas au poids de l’argent;
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Elle ne se pèse pas contre l’or d’Ophir, Ni contre le précieux onyx, ni contre le saphir;
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Elle ne peut se comparer à l’or ni au verre, Elle ne peut s’échanger pour un vase d’or fin.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Le corail et le cristal ne sont rien auprès d’elle: La sagesse vaut plus que les perles.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
La topaze d’Éthiopie n’est point son égale, Et l’or pur n’entre pas en balance avec elle.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
D’où vient donc la sagesse? Où est la demeure de l’intelligence?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Elle est cachée aux yeux de tout vivant, Elle est cachée aux oiseaux du ciel.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Le gouffre et la mort disent: Nous en avons entendu parler.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
C’est Dieu qui en sait le chemin, C’est lui qui en connaît la demeure;
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Car il voit jusqu’aux extrémités de la terre, Il aperçoit tout sous les cieux.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Quand il régla le poids du vent, Et qu’il fixa la mesure des eaux,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
Quand il donna des lois à la pluie, Et qu’il traça la route de l’éclair et du tonnerre,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Alors il vit la sagesse et la manifesta, Il en posa les fondements et la mit à l’épreuve.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Puis il dit à l’homme: Voici, la crainte du Seigneur, c’est la sagesse; S’éloigner du mal, c’est l’intelligence.
