Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Certes, il existe des mines pour l’argent et des gîtes pour 'l’or que l’on affine.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Le fer est extrait du sol, et la roche, fondue, donne du cuivre.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Le mineur a posé des limites à l’obscurité; jusqu’aux extrêmes profondeurs il va chercher le minerai caché dans les ténèbres et l’ombre de la mort.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Il perce des tranchées à l’écart des habitations; ignoré du pied des passants, il est suspendu et ballotté loin des hommes.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
La terre d’où sort le pain, ses entrailles sont bouleversées comme par le feu.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Ses pierres sont des nids de saphirs, et là s’offre au regard la poudre d’or.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
On y arrive par un chemin que l’oiseau de proie ne connaît pas, que l’œil du vautour ne distingue point.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Les fauves altiers ne l’ont pas foulé, le lion ne l’a pas franchi.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Le mineur porte la main sur le granit, et il remue les montagnes jusqu’à leur racine.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Il perce des galeries à travers les roches, et son œil contemple les plus rares richesses.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Il aveugle les voies d’eau pour empêcher Ies infiltrations et amène au jour ce qui était caché.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Mais la Sagesse, où la trouver? Où est le siège de la Raison?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Le mortel n’en connaît pas le prix, elle est introuvable au pays des vivants.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
L’Abîme dit: "Elle n’est pas dans mon sein!" Et la mer dit: "Elle n’est pas chez moi!"
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
On ne peut l’acquérir pour de l’or de choix, on ne l’achète pas au poids de l’argent.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
L’Or d’Ophir ne correspond pas à sa valeur, ni l’onyx précieux, ni le saphir.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Ni or ni verre ne peuvent rivaliser avec elle; aucun vase d’or fin ne paie son prix.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Ni corail ni cristal n’entrent en compte; la possession de la sagesse vaut mieux que les perles.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
La topaze d’Ethiopie ne l’égale point; on ne peut la mettre en balance avec l’or pur.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Oui, la Sagesse d’où vient-elle? Où est le siège de la Raison?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Elle se dérobe aux yeux de tout vivant, elle est inconnue à l’oiseau du ciel.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
L’Abîme et la mort disent: "De nos oreilles nous avons entendu parler d’elle."
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
C’Est Dieu qui en sait le chemin, c’est lui qui en connaît le siège.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Car ses regards portent jusqu’aux confins de la terre; tout ce qui est sous les cieux, il le voit.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Lorsqu’il donna au vent son équilibre et détermina la mesure des eaux,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
lorsqu’il traça sa loi à la pluie et sa voie à l’éclair sonore,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
c’est alors qu’il l’a vue et appréciée à sa valeur, c’est alors qu’il en a marqué la place et pénétré le fond,
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
et il a dit à l’homme: "Ah! La crainte du Seigneur, voilà la Sagesse; éviter le mal, voilà la Raison."
