Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
“Nitie kama ikunyoe fedha kod kama ilenyoe dhahabu.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Chuma ikunyo koa e lowo, kendo mula ilenyo kigolo kuom kite.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Ji kunyo kite ma nengogi tek kuonde matut mogik kendo motimo mudho, omenyo nyaka ei buche maboyo miwuoro, nyaka kuonde molil ti, mondo onwangʼie kite mabeyo.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Opowo kor gode modhi mabor gi kuonde ma ji odakie, mochop nyaka kuonde ma ji ok wuothie; ka giliero e tonde marundore koni gi koni.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Lowo e kama chiemo wuokie, to pinyne ibaroe lwendni gi mach.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Lwendinigo ema kite ma nengogi tek miluongo ni Safir wuokie kendo buru ema otingʼo dhahabu.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Kuom winy machamo ringʼo, onge moro amora mongʼeyo yore manie buchego, kendo onge achuth mosenene gi wangʼe.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Ondiegi mager pok nowuotho kuondego, kendo kata sibuor pok oruto kuno.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Ji baro lwanda matek ka chuma kendo thulo gode oko gie tiendegi.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Otucho kor lwanda; mi wengene ne mwandu duto manie kor gode.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Omanyo kuonde ma aore ochakoree, mi okel gik mopandi e lela.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
“To rieko to diyud kanye? Koso ere kuma ngʼeyo wuokie?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Dhano mangima ok ongʼeyo kaka iyude; kendo ok oyudre e piny joma ngima.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Kut wacho ni, ‘Oonge e iya;’ to nam wacho ni, ‘Oonge koda ka.’
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Ok nyal ngʼiewe gi dhahabu maler mogik kendo nengone ok nyal pim gi fedha.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Ok nyal ngʼiewe gi dhahabu mokuny Ofir, kata gi kite ma nengogi tek kaka Oniks kata Safir.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Dhahabu kata kite mamil ma nengogi tek ok nyal pimego bende ok nyal pime gi gima olos gi dhahabu.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Kit nam ma nengone tek kod kit ombo marieny ok di wuo kuomgi nikech nengo rieko oyombo nengo kit rubi maratiglo.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Kata mana kit topaz mokuny Kush ok nyal pim kode; ok nyal ngʼiewe gi dhahabu malerie mogik.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
“To rieko to diyud kanye? Koso ere kuma ngʼeyo wuokie?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Opondo ne wenge gik mangima duto, kendo opande koda kane winy mafuyo e kor polo.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Kethruok gi tho jowacho ni, ‘Humbe kende ema osechopo e itwa!’
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Nyasaye ema ongʼeyo yo miyudego kendo en kende ema ongʼeyo kama odakie,
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
nikech wengene okwako tungʼ piny gi tungʼ piny kendo oneno gimoro amora manie bwo polo.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Kane oguro teko mar yamo kendo opimo giko nembe,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
kane ogolo chik ne koth kendo ogoro yor mil polo,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
e kinde mane onenoe rieko mi opimo berne kaka chalo mi onwangʼo.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Kendo nowachone dhano ni, ‘Luoro Ruoth Nyasaye kelo rieko, kendo ka idwaro bedo gi ngʼeyo to nyaka iwe richo!’”
