Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
