Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Ngun tainae tangkom ao katang, sui sôlêinae a hmuen hai ao.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Sum teh talai dawk hoi la e lah a o, rahum teh talung dawk hoi thawng e lah ao.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
Tami ni hnonae dawk a pout sak teh, a hmuen kingkadi e pueng totouh a tawng awh, duenae tâhlip hoi hmonae thung vah a cei awh teh a tawng awh.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Tami a ohoehnae koe vah tangkom a tai teh, khok ni a pahnim e hmuennaw hah tami hoi a kâhlanae hmuen koe a bang awh teh, pou a kâhuet awh.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Talai e tui dawk hoi rawca tâconae lah a o, a rahim lah teh hmai ni talai a kâthungsak e patetlah ao.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
Hote talungnaw teh, sapphire talung a phukaawm a tâconae a kung lah ao. Sui kanuinaw hai ao.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
Hote lamthung teh tavanaw ni panuek hoeh, mataw e mit ni hai hmawt hoeh.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Ka po e sendek ni hai coungroe hoeh, ka matheng e sendek hai cet boihoeh.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Talung dawk tami ni kut a toung teh, mon hah a kung koehoi pakhuppathan lah dek a palei.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Lungsongpui hah a kavi teh, ravohong a sak teh, a mit hoi a phukaawm poung e hno hah a hmu.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Tui ka phuek e hah a tawng teh, kâhrawk e hnonaw hah angnae dawk a tâcokhai.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Hateiteh, nâ lah maw lungangnae hmuthainae teh, nâ lah maw panuethainae hmuen hah ao.
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
Aphu onae tami ni panuek hoeh, Tami onae ram dawk hmu thai lah awm hoeh.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Kadunge ni kai koe awm hoeh telah a ti, talî ni kai koe awm hoeh a ti.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Sui hoi ran thai lah awm hoeh, aphu teh ngun hoi hai bangnue thai lah awm hoeh.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Ophir talung phu kaawm ni hai phat thai hoeh, aphu kaawm poung e onyx hoi sapphire ni hai phat thai hoeh.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Sui hoi talung phukaawm ni hai phat thai hoeh, sui kathoung hoi hai thung thai lah awm hoeh.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Koral hoi jasper hai deipan han kamcu hoeh, Bangkongtetpawiteh, lungangnae phu teh, Rubies talung hlak hai a phu hoe a rasang.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Ethiopia ram e topaz talung phu kaawm ni phat thai hoeh, sui kathoung ni hai aphu onae phat thai hoeh.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Hot patet lae lungangnae teh, nâhoi maw a tho, thoumthainae hmuen teh nâ lah maw ao.
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Kahringnaw pueng e mit ni a khet teh hmawt thai hoeh, kalvan e tavanaw ni hai a tawng teh hmawt thai hoeh.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Rawkphainae hoi duenae ni a dei awh e kamthang hah, ka hnâ ni a thai telah ati awh.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Cathut ni a lamthung hah a panue pouh teh, hmuen hai a panue
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Bangkongtetpawiteh, ama ni talai apout totouh a khet, kalvan rahim pueng hah a hmu.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Kahlî teh khing hane hoi, tui teh bangnuenae hoi bangnue hane,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
kho a rak nahanelah lamthung a sak pouh teh, khoparitnae hoi sumpapalik nahane lamthung a sak pouh navah,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Lungangnae a hmu teh a pâpho, a caksak teh a tawng.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Tami koe khenhaw! BAWIPA takinae teh lungangnae doeh, kahawihoehe ceitakhai e teh panuethainae doeh telah a ti.
