Job 28
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
Cak ham a khorhui om tih sui ham khaw a ciil nah hmuen om.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
Thicung khaw laipi lamloh a loh tih lungto te rhohum la a tlae.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
A bawtnah te a hmuep neh a khuetnah a cungkuem hil a khueh. Anih loh lungto te a hmuep neh dueknah hlipkhup ah khaw a hoem.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
Soklong te aka bakuep taeng lamloh a yoe tih kho neh caeh khaw a hnilh uh. Hlanghing lamkah aka tlayae rhoek khaw hinghuen uh.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
Diklai amah lamloh buh thoeng tih a hmui ah hmai bangla om.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
A lungto te minhum hmuen tih a taengah sui laipi om.
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
A hawn te vatlung loh ming pawt tih maisi mik loh hmu pawh.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
Te te sa ca rhoek loh cawt pawt tih te donglong te sathuengca long khaw pawn pawh.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
Hmailung soah a kut a hlah tih tlang pataenga yung ah a phil.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
Sokko lungpang dongah a khoel tih umponah cungkuem khaw a mik loh a hmuh.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
Tuiva tuilong khaw a kueng tih olhuep te khosae la a khuen.
12 Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
Tedae me rhoek ah nim cueihnah a hmuh tih yakmingnah hmuen he menim?
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
A phu te hlanghing loh ming pawt tih mulhing khohmuen ah a hmuh moenih.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
Tuidung loh, “Te te kai ah moenih,” a ti tih tuitunli loh, “Kai taengah moenih,” a ti.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
Te ham te cui cilh khaw pae thai pawt tih cueihnah a phu te cak khaw a khiing pah.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
Ophir sui nen khaw, oitha lung vang nen khaw minhum nen khawting pawh.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
Te te sui neh canglung neh tluk pawt tih a hnothung he suicilh hnopai bal moenih.
18 Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
Maerhuhlung neh disaehlung khaw thui lawk pawt tih cueihnah rhovoep tah lungvang lakah then.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
Te te Kusah vaya nen khaw tluk pawt tih sui cilh nen khaw ting pawh.
20 Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
Te dongah cueihnah he me lamkah nim ha pawk tih yakmingnah hmuen he menim?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
Mulhing boeih kah mik lamloh a thuh pah tih vaan kah vaa taeng lamloh a thuh.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
Abaddon neh dueknah loh, “A olthang te kaimih hna neh ka yaak uh,” a ti.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
Pathen loh a longpuei a yakming tih a hmuen te khaw amah loh a ming.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
Amah loh diklai khobawt hil a paelki tih vaan hmui khaw boeih a hmuh.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
Yilh kah a khiing a khueh pah tih tui khaw cungnueh neh a nueh.
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
Amah loh khotlan ham rhi a suem tih rhaek ol ham khaw longpuei a khueh.
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
Cueihnah te a hmuh tih a tae. Cueihnah te a sikim sak tih a khe bal.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
Hlang taengah khaw, 'Ka Boeipa hinyahnah he cueihnah la om tih boethae lamloh nong he yakmingnah,’ a ti,” a ti nah.
