Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Y REASUMIÓ Job su discurso, y dijo:

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

Vive Dios, el cual ha apartado mi causa, y el Omnipotente, que amargó el alma mía,

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

Que todo el tiempo que mi alma estuviere en mí, y [hubiere] hálito de Dios en mis narices,

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

Mis labios no hablarán iniquidad, ni mi lengua pronunciará engaño.

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Nunca tal acontezca que yo os justifique: hasta morir no quitaré de mí mi integridad.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

Mi justicia tengo asida, y no la cederé: no [me] reprochará mi corazón en el tiempo de mi vida.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

Sea como el impío mi enemigo, y como el inicuo mi adversario.

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Porque ¿cuál es la esperanza del hipócrita, por mucho que hubiere robado, cuando Dios arrebatare su alma?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

¿Oirá Dios su clamor cuando la tribulación sobre él viniere?

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

¿Deleitaráse en el Omnipotente? ¿invocará á Dios en todo tiempo?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

Yo os enseñaré en orden á la mano de Dios: no esconderé lo que hay para con el Omnipotente.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

He aquí que todos vosotros lo habéis visto: ¿por qué pues os desvanecéis con fantasía?

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

Esta es para con Dios la suerte del hombre impío, y la herencia que los violentos han de recibir del Omnipotente.

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

Si sus hijos fueren multiplicados, serán para el cuchillo; y sus pequeños no se hartarán de pan;

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Los que le quedaren, en muerte serán sepultados; y no llorarán sus viudas.

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

Si amontonare plata como polvo, y si preparare ropa como lodo;

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

Habrála él preparado, mas el justo se vestirá, y el inocente repartirá la plata.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Edificó su casa como la polilla, y cual cabaña que el guarda hizo.

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

El rico dormirá, mas no será recogido: abrirá sus ojos, mas él no será.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Asirán de él terrores como aguas: torbellino lo arrebatará de noche.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Lo antecogerá el solano, y partirá; y tempestad lo arrebatará del lugar suyo.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

[Dios] pues descargará sobre él, y no perdonará: hará él por huir de su mano.

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

Batirán sus manos sobre él, y desde su lugar le silbarán.