< Job 27 >
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Poleg tega je Job nadaljeval svojo prispodobo in rekel:
2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
» Kakor Bog živi, ki je odvzel mojo sodbo in Vsemogočni, ki je nadlegoval mojo dušo;
3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
ves čas je moj dih v meni in Božji duh je v mojih nosnicah;
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
moje ustnice ne bodo govorile zlobnosti niti moj jezik ne bo izrekel prevare.
5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
Bog ne daj, da bi vas opravičil. Dokler ne umrem, svoje neokrnjenosti ne bom odstranil od sebe.
6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
Svojo pravičnost trdno držim in je ne bom izpustil. Moje srce me ne bo grajalo, tako dolgo, dokler živim.
7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
Naj bo moj sovražnik kakor zlobnež in kdor se dviguje zoper mene kakor nepravičnež.
8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
Kajti kaj je upanje hinavca, čeprav on pleni, medtem ko Bog odvzema njegovo dušo?
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
Mar bo Bog slišal njegov jok, ko nadenj pride stiska?
10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
Mar se bo razveseljeval v Vsemogočnem? Mar bo vedno klical k Bogu?
11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
Učil te bom z Božjo roko. Tega, kar je z Vsemogočnim, ne bom prikrival.
12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
Glejte, vi vsi ste to videli, zakaj ste potem vsi skupaj tako prazni?
13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
To je delež zlobnega moža z Bogom in dediščina zatiralcev, ki jo bodo prejeli od Vsemogočnega.
14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
Če bodo njegovi otroci pomnoženi, je to za meč in njegovo potomstvo ne bo nasičeno s kruhom.
15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
Tisti, ki preostanejo od njega, bodo pokopani v smrt in njegove vdove ne bodo jokale.
16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
Čeprav kopiči srebra kakor prahu in si pripravlja oblačila kakor iz ila,
17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
to lahko pripravlja, toda pravični si bo to nadel in nedolžni bo razdelil srebro.
18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
Svojo hišo gradi kakor molj in kakor šotor, ki ga postavlja čuvaj.
19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
Bogataš se bo ulegel, toda ne bo zbran, odpira svoje oči in ga ni.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
Strahote ga zgrabijo kakor vode, vihar ga ukrade v noči.
21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
Vzhodnik ga odnaša proč in on odhaja; kakor vihar ga vrže iz njegovega kraja.
22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
Kajti Bog bo vrgel nanj in ne bo prizanesel, želel bo pobegniti iz njegove roke.
23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
Ljudje bodo s svojimi rokami ploskali nad njim in ga izžvižgali iz njegovega kraja.