Job 27
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Yobu n’ayongera okwogera kwe bw’ati nti,
2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
“Nga Katonda bw’ali omulamu, agaanye okusala ensonga yange mu mazima, oyo Ayinzabyonna, aleetedde emmeeme yange okulumwa,
3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
gye nkomye okuba nga nkyalina obulamu mu nze, omukka gwa Katonda nga gukyali mu nnyindo zange,
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
emimwa gyange tegijja kwogera butali butuukirivu, era olulimi lwange terujja kwogera bulimba.
5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
Sirikkiriza nti muli batuufu; okutuusa lwe ndifa, siryeggyako bugolokofu bwange.
6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
Nzija kwongera okunywerera ku butuukirivu bwange obutabuleka; omutima gwange tegunsalira musango nga nkyali mulamu.
7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
“Abalabe bange babeere ng’abakozi b’ebibi, n’abo abangolokokerako babeere ng’abatali batuukirivu!
8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
Kubanga ssuubi ki oyo atalina Katonda ly’aba nalyo ng’asaliddwako, nga Katonda amuggyeko obulamu?
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
Katonda awulira okukaaba kwe ng’ennaku emujjidde?
10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
Alifuna essanyu mu oyo Ayinzabyonna? Aliyita Katonda ebbanga lyonna?
11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
Nzija kubayigiriza ebikwata ku maanyi ga Katonda; ebikwata ku oyo Ayinzabyonna sijja kubikweka.
12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
Weekalirize bino byonna bye mwerabiddeko, lwaki kaakano okwogera ebyo ebitalina makulu?
13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
“Eno y’empeera Katonda gy’awa abakozi b’ebibi, omugabo omuntu omujoozi gw’afuna okuva eri oyo Ayinzabyonna:
14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
Abaana be ne bwe baba bangi batya, enkomerero yaabwe kitala; ezzadde lye teririfuna byakulya bibamala.
15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
Abo abaliwona kawumpuli, balifa ne baziikibwa, ne bannamwandu baabwe tebalibakaabira.
16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
Wadde ng’atereka effeeza ng’enfuufu, n’engoye ng’entuumo y’ebbumba,
17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
ebyo bye yeeterekera omutuukirivu y’alibyambala, era abo abatalina musango be baligabana effeeza ye.
18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
Ennyumba gy’azimba eribeera ng’ey’ekiwojjolo; ng’akasiisira akazimbiddwa omukuumi.
19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
Agenda okwebaka nga mugagga, naye ekyo tekiddemu kubaawo, kubanga alizuukuka nga byonna biweddewo.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
Entiisa erimuzingako ng’amataba; kibuyaga amutwala ekiro mu kyama.
21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
Embuyaga ey’ebuvanjuba emutwalira ddala n’agenda; emuggya mu kifo kye n’amaanyi.
22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
Emukuba awatali kusaasira, ng’adduka ave mu maanyi gaayo.
23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
Erimukubira engalo zaayo, n’emusiiya okuva mu kifo kye.”
