Job 27
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Na Job el fahk,
2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
“Nga fulahk ke Inen God moul su Kulana, Su tia lela nununku suwohs in orek nu sik, a El ase nu sik sie moul na upa —
3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
Ke lusenna pacl ma God El ase momong nu sik,
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
Ngoasrok ac fah tiana fahk kutena ma koluk, Ac louk ac fah tiana kikiap.
5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
Nga tiana ku in fahk mu pwaye sumtal; Nga ac sruokyana ku in fahk mu moul luk uh nasnas, nwe ke na nga misa.
6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
Nga fah tiana munasla in fahk lah moul luk uh suwosna; Nunak lun insiuk mwesas na.
7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
“Lela tuh mwet nukewa su lainyu ac lokoalok nu sik uh In kaiyuk oana mwet ma koluk ac sesuwos moul la uh.
8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
Finsrak fuka lun mwet ma tia etu God Ke pacl se El ac eis moul lalos uh?
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
Ke pacl upa ac sikme, ya God El ac lohng pang lalos?
10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
Elos funu sulela in eis engan ma El tuh ke sang nu selos ah, lukun wona. Elos funu oaru na in pre nu sel, lukun wo pac.
11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
“Lela nga in luti nu sumtal ke lupan ku lun God uh, Ac akketeya ma God Kulana El akoo.
12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
Tusruktu, pwayeiya uh komtal sifacna liye tari; Na efu ku komtal kaskas lalfon angan?”
13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
Na Zophar el fahk, “Pa inge luman akkeok ma God El oru Nu sin mwet ma koluk ac sulallal uh.
14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
Finne pus wen natulos, A elos nukewa ac fah anwukla ke mweun; Pacl nukewa ac sufalla mwe mongo nun tulik natulos.
15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
Elos su painmoulla liki mweun, ac fah misa ke mas upa, Ac finne mutan katinmas kialos uh, ac tia pac asor kaclos.
16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
Sie mwet koluk ac ku in oasr ipin silver puspis lal liki ma el ku in oakla, Ac pukanten nuknuk lal liki ma el enenu;
17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
Tusruktu, kutuna mwet wo sayel pa ac nukum nuknuk inge, Ac kutuna mwet suwoswos pa ac eis silver inge.
18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
Mwet koluk uh ac musai lohm selos munasna, oana ahng lun pwepenu uh, Ku oana lac lohm sin mwet foko ma karingin ima uh.
19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
Tusruktu pacl se in moul lalos elos ac mau ona in kasrpalos, A ke elos ac ngutalik, kasrup lalos uh wanginla.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
Mwe aksangeng fah toki nu faclos oana sie sronot; Ac sie paka fah tuhyak ke fong ac okulosla.
21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
Eng kutulap ac fah pokolosla liki lohm selos;
22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
Ac fah tuyang nu faclos arulana upa Ke elos ac srike ke kuiyalos in kaingla.
23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
Eng uh ac fah ngirngir ac isrunulos ke elos kasrusr, Ac aksangengyalos lucng me.
