Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Ayuba kuwa ya ci gaba da magana,

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

“Na rantse da Allah mai rai, wanda ya danne mini gaskiyata, Maɗaukaki, wanda ya sa nake cikin ɗacin rai.

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

Muddin ina da rai a cikina kuma numfashin Allah yana cikin hancina,

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

bakina ba zai faɗi mugun abu ba, harshena kuma ba zai yi ƙarya ba.

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Ba zan taɓa yarda cewa kuna da gaskiya ba; har in mutu, ba zan daina kāre mutuncina ba.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

Zan ci gaba da adalcina, ba zan fasa ba; lamirina ba zai taɓa yashe ni ba, dukan kwanakin raina.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

“Bari maƙiyana su zama kamar mugaye, masu gāba da ni kuma su zama kamar marasa adalci.

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Gama wane bege marar tsoron Allah yake da shi, lokacin da aka datse shi, lokacin da Allah ya ɗauke ransa?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

Ko Allah yana sauraron kukansa lokacin da ƙunci ya auko masa?

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

Ko zai sami farin ciki daga Maɗaukaki? Ko zai yi kira ga Allah a kowane lokaci?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

“Zan koya muku game da ikon Allah; ba zan ɓoye hanyoyin Maɗaukaki ba.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

Duk kun ga wannan ku da kanku saboda haka me ya sa kuke maganganun nan marasa ma’ana?

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

“Ga abin da mugaye za su samu gādon da azzalumi zai samu daga Maɗaukaki.

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

Kome yawan’ya’yansa, takobi za tă gama da su; zuriyarsa ba za su taɓa samun isashen abinci ba.

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Waɗanda suka tsira annoba za tă kashe su, kuma gwaurayensu ba za su yi kukan mutuwarsu ba.

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

Ko da yake ya tara azurfa kamar ƙasa, tufafi kuma kamar tarin ƙasa,

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

abin da ya tara masu adalci za su sa marasa laifi za su raba azurfarsa.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Gidan da ya gina kamar gidan gizo-gizo, kamar bukkar mai tsaro.

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

Attajiri zai kwanta, amma daga wannan shi ke nan; lokacin da zai buɗe idanunsa, kome ya tafi.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Tsoro zai kwashe shi kamar ambaliyar ruwa; Da dare iska za tă tafi da shi.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Iskar gabas za tă tafi da shi; shi ke nan ya ƙare; za tă share shi daga wurinsa.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

Za tă murɗe shi ba tausayi, lokacin da yake guje wa ikon iskar.

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

Zai tafa hannu yă yi tsaki yă kawar da shi daga wurinsa.”