Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Alò, Job te kontinye diskou li. Li te di:

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

Kon Bondye viv la, ki te retire dwa m, Toupwisanki te fè m gen nanm anmè a,

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

paske tan lavi toujou nan mwen. Souf Bondye la nan nen m.

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

Lèv mwen, anverite, p ap pale sa ki pa dwat, ni lang mwen pa p pale manti.

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Fòk se lwen m pou m ta bay ou rezon. Jiskaske m mouri, mwen p ap lage entegrite m.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

Mwen kenbe fèm a ladwati mwen. Mwen p ap lage l menm. Kè m pa repwoche m depi gen lavi ladan m.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

“Kite lènmi m kapab tankou mechan a. Kite sila ki leve kont mwen, san jistis.

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Paske ki espwa sila ki san Bondye a genyen lè l koupe retire nèt, lè Bondye fè l oblije bay lavi li?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

Èske Bondye va tande kri li lè malè rive li?

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

Èske li va pran plezi nan Toupwisan an? Èske li va rele non Bondye a nan tout tan sa yo?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

Mwen va enstwi ou nan pwisans Bondye. Pwojè Toupwisan an, mwen p ap kache l.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

Gade byen, nou tout gen tan wè sa. Ebyen, poukisa nou aji nan foli?

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

“Sa se pòsyon a moun mechan an ki va sòti Bondye, ak eritaj ke mechan yo va resevwa nan men Toupwisan an.

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

Malgre fis li yo anpil, yo destine pou nepe. Konsa, desandan li yo ap toujou manke pen.

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Sila ki swiv li yo va antere nan lamò e vèv li yo p ap kriye pou li.

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

Malgre li fè gwo pil ajan an vin tankou se tè e prepare vètman anpil tankou ajil,

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

li kab prepare l, men se moun ladwati yo k ap mete li, se inosan yo k ap divize ajan an.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Li te bati kay li tankou papiyon, oswa tankou kay poto gadyen te fè.

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

Li kouche byen rich, men li pa janm vin genyen ankò; li ouvri zye li, men li pa la.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Gwo laperèz yo rive pran l tankou yon flèv. Yon move tan vole retire l pandan lannwit.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Van lès la pote l ale e li pati. Li fè l vire tounen kite plas li.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

Paske l ap plonje sou li san epanye, pandan li eseye envite l chape nan men l.

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

Pèp la va bat men yo sou li. Yo va sifle sou li kon koulèv, pou li kite plas li a.”