Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Und Hiob fuhr fort, seinen Spruch anzuheben, und sprach:

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

So wahr Gott [El] lebt, der mir mein Recht entzogen, und der Allmächtige, der meine Seele bitter gemacht hat, -

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

so lange mein Odem in mir ist, [O. denn mein Odem ist noch ganz in mir] und der Hauch Gottes in meiner Nase: -

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

wenn meine Lippen Unrecht reden werden, und wenn meine Zunge Trug aussprechen wird!

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Fern sei es von mir, daß ich euch recht geben sollte; bis ich verscheide, werde ich meine Unsträflichkeit nicht von mir weichen lassen.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

An meiner Gerechtigkeit halte ich fest und werde sie nicht fahren lassen: mein Herz schmäht nicht einen von meinen Tagen.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

Mein Feind sei wie der Gesetzlose, und der wider mich auftritt wie der Ungerechte.

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Denn was ist des Ruchlosen Hoffnung, wenn Gott abschneidet, wenn er seine Seele herauszieht?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

Wird Gott [El] sein Geschrei hören, wenn Bedrängnis über ihn kommt?

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

Oder wird er sich an dem Allmächtigen ergötzen, Gott anrufen zu aller Zeit?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

Ich will euch belehren über die Hand Gottes; [El] was bei dem Allmächtigen ist, will ich nicht verhehlen.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

Siehe, ihr selbst habt es alle erschaut, und warum denn schwatzet ihr so eitel?

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

Dies ist das Teil des gesetzlosen Menschen bei Gott, [El] und das Erbe der Gewalttätigen, welches sie von dem Allmächtigen empfangen:

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

Wenn seine Kinder sich mehren, so ist es für das Schwert, und seine Sprößlinge, -sie haben nicht satt Brot.

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Seine Übriggebliebenen werden begraben durch den Tod, [d. h. werden eingescharrt ohne Trauerfeierlichkeit] und seine Witwen weinen nicht. [d. h. halten keine Totenklage. Vergl. Ps. 78,64]

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

Wenn er Silber aufhäuft wie Staub, und Kleider bereitet wie Lehm:

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

er bereitet sie, aber der Gerechte bekleidet sich damit; und Schuldlose teilen sich in das Silber.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Er hat sein Haus gebaut wie die Motte, und der Hütte gleich, die ein Wächter sich macht.

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

Reich legt er sich ihn, und er tut es nicht wieder; er schlägt die Augen auf, und ist nicht mehr.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Schrecken ereilen ihn wie Wasser, des Nachts entführt ihn ein Sturmwind.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Der Ostwind hebt ihn empor, daß er dahinfährt, und stürmt ihn fort von seiner Stätte.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

Und Gott [W. er] schleudert auf ihn ohne Schonung; seiner Hand möchte er flüchtend entfliehen.

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

Man klatscht über ihn in die Hände, und zischt ihm nach von seiner Stätte aus.