Job 27
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Et Job continuant à parler en discours relevés, dit:
2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
Par le Dieu vivant qui me prive de mon droit, et par le Tout-puissant qui a mis l'amertume dans mon âme,
3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
(car je ne perds pas haleine encore, et j'ai toujours dans mes narines le souffle de Dieu)
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
non! mes lèvres ne calomnieront pas, et ma langue ne dira rien de faux.
5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
Loin de moi la pensée de vous donner raison! Jusqu'à mon dernier soupir, je ne me laisserai pas ravir mon innocence;
6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
je tiens à ma justice, et je n'y renoncerai point; mon cœur ne me reproche aucun de mes jours.
7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
Que mon ennemi soit tel que l'impie, et mon adversaire semblable au méchant!
8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
Eh! quel espoir a l'impie, quand Dieu tranche, quand Il lui arrache sa vie?
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
Dieu écoute-t-Il les cris qu'il pousse, quand l'angoisse l'assaille?
10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
Est-ce dans le Tout-puissant qu'il cherche sa joie? Est-ce Dieu qu'il invoque dans tous les moments?
11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
Je veux vous montrer comment agit Dieu, ne pas vous celer la pensée du Tout-puissant.
12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
Je l'accorde, vous avez bien observé! mais pourquoi tirez-vous une conclusion vaine?
13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
Tel est bien le lot que Dieu donne à l'impie, et la part que le méchant obtient du Tout-puissant:
14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
s'il a nombre de fils, c'est une proie pour l'épée, et ses rejetons n'ont pas de pain à manger;
15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
ceux qui restent de lui, sont conduits par la mort au tombeau, et leurs veuves ne pleurent point;
16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
qu'il entasse l'argent comme la poussière, qu'il se procure un riche vestiaire,
17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
il l'acquiert, et le juste s'en revêt, et l'homme de bien a son argent en partage;
18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
il bâtit une maison fragile comme celle de la teigne, comme la guérite qu'élève le garde-champêtre;
19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
riche il se couche, et il ne se relève pas; il ouvre les yeux, et il n'est plus.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
Comme des eaux les terreurs l'atteignent, la nuit l'ouragan le dérobe,
21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
le vent d'orient l'enlève et part, et dans un tourbillon le porte loin de ses lieux.
22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
[Dieu] tire sur lui sans pitié il voudrait par la fuite échapper à Sa main.
23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
On l'accompagne de battements de mains et de sifflements, quand il quitte ses lieux.
