Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Et Job, ajoutant à ce préambule, dit:

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

Vive le Seigneur qui m'a ainsi jugé, le Tout-Puissant qui a rempli mon âme d'amertume!

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

Aussi longtemps que je conserverai le souffle, que l'esprit divin résidera en moi,

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

Mes lèvres ne laisseront échapper aucune parole déréglée; mon âme ne concevra aucune pensée inique.

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Dieu me garde jusqu'à la mort de vous croire justes; je ne cesserai pas de protester de mon innocence.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

Je ne me suis jamais écarté de l'amour de la justice; ma conscience ne me dit pas que j'aie rien fait de mal.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

Puissent donc ceux qui me haïssent être renversés comme des impies! puissent ceux qui s'élèvent contre moi périr comme des pervers!

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Car quelle peut être l'espérance de l'impie dans ses entreprises? S'est- il appuyé sur le Seigneur pour réussir?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

Dieu exaucerait-il sa prière? Et aux jours de l'adversité

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

Oserait-il s'adresser librement au Seigneur? S'il l'invoquait, serait-il écouté?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

Mais je vais vous apprendre ce que tient en sa main le Seigneur, ce que le Tout-Puissant a auprès de lui; je ne dirai rien que de véritable.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

Et ne le savez-vous pas, vous qui prononcez vainement des choses vaines?

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

Voici le sort que le Seigneur réserve aux impies; voici la part que le Tout-Puissant fera aux grands de la terre.

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

Si les fils de l'impie sont nombreux, ils périront par l'épée; s'ils arrivent à l'âge d'homme, ils seront des mendiants.

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Ceux des siens qui lui survivront auront comme lui une mort funeste; nul pour sa veuve n'aura de commisération.

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

S'il a amassé de l'argent comme des monceaux de terre, et de l'or comme des tas d'argile,

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

Les justes se les approprieront; les hommes sincères vivront de ses richesses.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Car sa famille aura disparu comme des vermisseaux, comme des toiles d'araignées.

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

Il s'est couché riche et il touchait à sa fin; il a ouvert les yeux et déjà il n'est plus.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Les douleurs ont accouru sur lui comme un torrent; la nuit il a été surpris par un tourbillon.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Le vent brûlant le saisira et l'enlèvera de sa maison comme la paille qu'à séparée le vanneur.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

Et il l'accablera sans lui faire grâce, quelque effort qu'il fasse pour échapper à ses atteintes.

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

Et il frappera à coups redoublés; et, en sifflant il le chassera de la ville qu'il habitait.