Job 27
1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
Et Job reprit son discours sentencieux et dit:
2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
Dieu qui a écarté mon droit, le Tout-puissant qui met l’amertume dans mon âme, est vivant:
3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
Tant que mon souffle est en moi et l’esprit de Dieu dans mes narines,
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
Mes lèvres ne diront pas d’iniquité, et ma langue ne prononcera pas de fausseté.
5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
Loin de moi que je vous justifie! Jusqu’à ce que j’expire, je ne lâcherai pas ma perfection;
6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
Je tiendrai ferme ma justice et je n’en ferai pas abandon; mon cœur ne me reproche aucun de mes jours.
7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
Que mon ennemi soit comme le méchant, et celui qui s’élève contre moi comme l’inique!
8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
Car quelle est l’espérance de l’impie quand [Dieu le] retranche, quand Dieu retire son âme?
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
Dieu entendra-t-il son cri quand la détresse viendra sur lui?
10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
Trouvera-t-il ses délices dans le Tout-puissant? Invoquera-t-il Dieu en tout temps?
11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
Je vous enseignerai comment Dieu agit, je ne cacherai pas ce qui est par-devers le Tout-puissant.
12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
Voici, vous-mêmes, vous l’avez tous vu: et pourquoi entretenez-vous ces vaines pensées?
13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
Voici quelle est, par-devers Dieu, la part de l’homme méchant et l’héritage que les violents reçoivent du Tout-puissant:
14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
Si ses fils se multiplient, c’est pour l’épée, et ses descendants ne sont pas rassasiés de pain.
15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
Ceux qui restent après lui seront enterrés dans la mort, et ses veuves ne pleureront pas.
16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
S’il entasse l’argent comme la poussière et se prépare des vêtements comme de la boue,
17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
Il se les prépare, mais le juste s’en vêtira; et l’argent, c’est l’innocent qui se le partagera.
18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
Il a bâti sa maison comme la teigne, comme une cabane que fait celui qui garde [les vignes].
19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
Il se couche riche, et il ne le refera pas; il ouvre ses yeux, et il n’est plus.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
Les frayeurs le surprennent comme des eaux; l’ouragan l’emporte de nuit;
21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
Le vent d’orient l’enlève, et il s’en va, et dans un tourbillon il l’emporte de son lieu.
22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
[Dieu] lance [ses dards] sur lui et ne l’épargne pas; il voudrait fuir loin de sa main.
23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
On battra des mains sur lui, et on le chassera de son lieu avec des sifflements.
