Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Job reprit son discours et dit:

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

Par le Dieu vivant qui me refuse justice, par le Tout-Puissant qui remplit mon âme d'amertume:

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

aussi longtemps que j'aurai la respiration, que le souffle de Dieu sera dans mes narines,

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

mes lèvres ne prononceront rien d'inique, ma langue ne proférera pas le mensonge.

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Loin de moi la pensée de vous donner raison! Jusqu'à ce que j'expire, je défendrai mon innocence.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

J'ai entrepris ma justification, je ne l'abandonnerai pas; mon cœur ne condamne aucun de mes jours.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

Que mon ennemi soit traité comme le méchant! Que mon adversaire ait le sort de l'impie!

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Quel sera l'espoir de l'impie quand Dieu le retranchera, quand il retirera son âme?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

Est-ce que Dieu écoutera ses cris, au jour où l'angoisse viendra sur lui?

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

Trouve-t-il ses délices dans le Tout-Puissant? Adresse-t-il en tout temps ses prières à Dieu?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

Je vous enseignerai la conduite de Dieu, et je ne vous cacherai pas les desseins du Tout-Puissant.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

Voici que vous-mêmes, vous avez tous vu; pourquoi donc discourez-vous en vain?

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

Voici la part que Dieu réserve au méchant, l'héritage que les violents reçoivent du Tout-Puissant.

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

S'il a des fils en grand nombre, c'est pour le glaive; ses rejetons ne seront pas rassasiés de pain.

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Ses survivants seront ensevelis dans la mort, leurs veuves ne les pleureront pas.

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

S'il amasse l'argent comme la poussière, s'il entasse les vêtements comme la boue,

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

c'est lui qui entasse, mais c'est le juste qui les porte, c'est le juste qui hérite de ton argent.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Sa maison est comme celle que bâtit la teigne, comme la hutte que se construit le gardien des vignes.

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

Le riche se couche, c'est pour la dernière fois; il ouvre les yeux, il n'est plus.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Les terreurs fondent sur lui comme des eaux, un tourbillon l'enlève au milieu de la nuit.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Le vent d'orient l'emporte, et il disparaît; il l'arrache violemment de sa demeure.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

Dieu lance sur lui ses traits sans pitié, il fuit éperdu loin de sa main;

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

on bat des mains à son sujet, de sa demeure on siffle sur lui.