Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Job nastavi svoju besjedu i reče:

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

“Živoga mi Boga što mi pravdu krati i Svesilnog koji dušu mi zagorča:

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

sve dok duha moga bude još u meni, dok mi dah Božji u nosnicama bude,

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

usne moje neće izustiti zloću niti će laž kakva doći na moj jezik.

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

Daleko od mene da vam dadem pravo, nedužnost svoju do zadnjeg daha branim.

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

Pravde svoje ja se držim, ne puštam je; zbog mojih me dana srce korit' neće.

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

Neka mi dušmana kob opakog snađe, a mog protivnika udes bezbožnikov!

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

Čemu se nadati može kad vapije i kada uzdiže k Bogu dušu svoju?

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

Hoće li čuti Bog njegove krikove kada se na njega obori nevolja?

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

Zar će se radovat' on u Svesilnome, zar će Boga svakog časa zazivati?

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

Ali Božju ruku ja ću vam pokazat' i neću vam sakrit namjere Svesilnog.

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

Eto, sve ste sami mogli to vidjeti, što se onda u ispraznosti gubite?”

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

“Ovu sudbu Bog dosuđuje opakom, ovo baštini silnik od Svemogućeg.

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

Ima li sinova mnogo, mač ih čeka, a porod mu neće imat' dosta kruha.

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

Smrt će sahranit' preživjele njegove i udovice ih oplakivat neće.

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

Ako i srebra k'o praha nagomila, ako i nakupi haljina k'o blata,

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

nek' ih skuplja, odjenut će ih pravednik, ljudi će nedužni podijeliti srebro.

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

Od paučine je kuću sagradio, kolibicu kakvu sebi diže čuvar:

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

bogat je legao, al' po posljednji put; kad oči otvori, ničeg više nema.

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

Usred bijela dana strava ga spopada, noću ga oluja zgrabi i odnese.

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

Istočni ga vjetar digne i odvuče, daleko ga baca od njegova mjesta.

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

Bez milosti njime vitla on posvuda, dok mu ovaj kuša umaći iz ruke.

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

Rukama plješću nad njegovom propašću i zvižde na njega kamo god došao.