Job 27

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

約伯接着說：

2 Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

上帝奪去我的理，全能者使我心中愁苦。 我指着永生的上帝起誓：

3 — thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

我的生命尚在我裏面； 上帝所賜呼吸之氣仍在我的鼻孔內。

4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

我的嘴決不說非義之言； 我的舌也不說詭詐之語。

5 Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

我斷不以你們為是； 我至死必不以自己為不正！

6 Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

我持定我的義，必不放鬆； 在世的日子，我心必不責備我。

7 Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

願我的仇敵如惡人一樣； 願那起來攻擊我的，如不義之人一般。

8 Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

不敬虔的人雖然得利， 上帝奪取其命的時候還有甚麼指望呢？

9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

患難臨到他， 上帝豈能聽他的呼求？

10 Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

他豈以全能者為樂， 隨時求告上帝呢？

11 Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

上帝的作為，我要指教你們； 全能者所行的，我也不隱瞞。

12 Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

你們自己也都見過， 為何全然變為虛妄呢？

13 Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

上帝為惡人所定的分， 強暴人從全能者所得的報乃是這樣：

14 Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

倘或他的兒女增多，還是被刀所殺； 他的子孫必不得飽食。

15 De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

他所遺留的人必死而埋葬； 他的寡婦也不哀哭。

16 Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

他雖積蓄銀子如塵沙， 預備衣服如泥土；

17 da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

他只管預備，義人卻要穿上； 他的銀子，無辜的人要分取。

18 Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

他建造房屋如蟲做窩， 又如守望者所搭的棚。

19 Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

他雖富足躺臥，卻不得收殮， 轉眼之間就不在了。

20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

驚恐如波濤將他追上； 暴風在夜間將他颳去。

21 Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

東風把他飄去， 又颳他離開本處。

22 Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

上帝要向他射箭，並不留情； 他恨不得逃脫上帝的手。

23 Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

人要向他拍掌， 並要發叱聲，使他離開本處。