< Job 26 >
1 Da svarede Job og sagde:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
"Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
3 Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
4 For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?
5 Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
6 Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol )
blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. (Sheol )
7 Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;
8 Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
9 Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
10 Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
11 Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
12 Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
13 Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.
14 Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!
Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?