Job 24
1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
ab Omnipotente non sunt abscondita tempora qui autem noverunt eum ignorant dies illius
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
alii terminos transtulerunt diripuerunt greges et paverunt eos
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
asinum pupillorum abigerunt et abstulerunt pro pignore bovem viduae
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
subverterunt pauperum viam et oppresserunt pariter mansuetos terrae
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
alii quasi onagri in deserto egrediuntur ad opus suum vigilantesque ad praedam praeparant panem liberis
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
agrum non suum demetunt et vineam eius quem vi oppresserunt vindemiant
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
nudos dimittunt homines indumenta tollentes quibus non est operimentum in frigore
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
quos imbres montium rigant et non habentes velamen amplexantur lapides
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
vim fecerunt depraedantes pupillos et vulgum pauperem spoliaverunt
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
nudis et incedentibus absque vestitu et esurientibus tulerunt spicas
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
inter acervos eorum meridiati sunt qui calcatis torcularibus sitiunt
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
de civitatibus fecerunt viros gemere et anima vulneratorum clamavit et Deus inultum abire non patitur
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
ipsi fuerunt rebelles luminis nescierunt vias eius nec reversi sunt per semitas illius
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
mane primo consurgit homicida interficit egenum et pauperem per noctem vero erit quasi fur
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
oculus adulteri observat caliginem dicens non me videbit oculus et operiet vultum suum
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
perfodit in tenebris domos sicut in die condixerant sibi et ignoraverunt lucem
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
si subito apparuerit aurora arbitrantur umbram mortis et sic in tenebris quasi in luce ambulant
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
levis est super faciem aquae maledicta sit pars eius in terra nec ambulet per viam vinearum
ad nimium calorem transeat ab aquis nivium et usque ad inferos peccatum illius (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
obliviscatur eius misericordia dulcedo illius vermes non sit in recordatione sed conteratur quasi lignum infructuosum
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
pavit enim sterilem et quae non parit et viduae bene non fecit
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
detraxit fortes in fortitudine sua et cum steterit non credet vitae suae
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
dedit ei Deus locum paenitentiae et ille abutitur eo in superbiam oculi autem eius sunt in viis illius
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
elevati sunt ad modicum et non subsistent et humiliabuntur sicut omnia et auferentur et sicut summitates spicarum conterentur
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
quod si non est ita quis me potest arguere esse mentitum et ponere ante Deum verba mea
