< Job 24 >

1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
Nahigeno Hanavenentake Anumzamo'a keagama refko hukna huhampri onte'nesniane? Ana hu'nege'za Agri'ma amage'manentaza vahe'mo'za ana knama kesagura amnefina avega ante'za mani'nazageno amne zanknara nehie?
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
Kefo avu'ava'zama nehaza vahe'mo'za havige hu'za vahe mopa hanarenakura, kanagi kana eri kasi ogantu'a nente'za, sipisipi afutamina musufase'za zamagra afu kevufi eri havia nehaze.
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
Megusa mofavreramina rezmatga hu'za donki afuzamia nevre'za, nofi'ma hu'nazana vahe'mo'za eme neramita erisaze nehu'za, kento a'nemokizmi bulimakao afura avre'za nevaze.
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
Ana nehu'za zamunte omane vahera kama nevazafintira amanefi zamaretufe netraze. Ana hazage'za zamunte omne ana vahe'mokizmi zamagoro hu'za ome fra'nekize.
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
Ka'ma kokampi afi donki afu'mo hiaza hu'za, zamunte omane vahe'mo'za makazupa ne'zankura hakevava nehu'za, mofavre'zamimofoma zamisaza ne'zanku'enena nehakaze.
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
Vahe hozafinti ne'zana ome nehamre'za, havi avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi waini hozafinti waini raga neragi'za, mago'ama atre'nazama'a ome tagi vagare'naze.
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
Hagi zamavufagarera kukena omnege'za zasiku nehu'za kenagera mase'za vano nehu'za, mago'zana erigonofize.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
Agonaregati'ma runo eanko'mo eme zamahe nefarige'za, noma manisaza zanku huge'za havegampi mani'za vano nehaze.
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
Kento a'nemokizmi zamasumpinti megusa mofavre nagara, eme zamavaresga hu'za nevu'za, nofi'ma hu'nazana ome paneseta ete ome zamavareta eho nehaze.
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
Hagi zamunte omne kukena zamavatera omnenege'za zamavapako vano nehu'za, vu'za hozafintira vahe ne'zana ome hamare'za eri nezamizanagi, zamagra'a zamagaku nehaze.
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
Zamagra olivimofo raga'ane, wainimofo raga'a regatiti hu'za tima'a e'nerizanagi, magore hu'za tima'a ne'za onkazageno zmanankemo'a tusiza huno hagage nehie.
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
Frinaku'ma karagi'ma neraza vahe'mokizmi zamageru'mo ran kumapintira ome ra hu'ne. Ana nehazage'za zamahe kuzafa'ma ante'naza vahe'mo'za zamazama hanaza vaheku zavira netaze. Hianagi Anumzamo'a zavi'ma netazazana antahizamino rukrahera huno nozamage.
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
Kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za masazamofona ha'renente'za, masazamofo kante'ma vu'zankura zamavesra nehige'za afete nemanize.
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
Nanterama zahufama masama osu'negeno'a, vahe'ma zamahe fri vahe'mo'za oti'za vu'za zamunte omne vahe'ene keonke zanku'ma atupa'ma nehaza vahera ome zamahe nefri'za, musufa vahekna hu'za kenagera vano nehu'za ke'onke'zana musufa nesaze.
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
Vere a'nanema zamazeri savari'ma nehaza vahe'mo'za avega ante'nazageno, zagemo'a tami nefarege'za amanage nehaze. Tavugosarera refite'nesnunke'za vahe'mo'za oragegahaze nehu'za, tavaravereti zamavugosarera ana'nekize.
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
Kumazafa vahe'mo'za kenage vano nehu'za, vahe'mokizmi nona anafe hu'za kumazafa nesaze. Ana nehu'za ferura zamavu nemase'za, masama hiama'a ke'za antahi'za nosaze.
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
Kenage'ma hanima kintrakoma hiana e'i zamagritera nantera nese. Ana nehige'za kenage'ma amanovazi'zama fore'ma huno vahe'ma zamazeri koro'ma nehia zana ke'za antahi'za hu'nazanki'za korora nosaze.
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
Hianagi timofo agremo'ma ame huno vagareaza hu'za fanane nehaze. Maka zama zamagrama ante'naza zamo'a kazusifi mesnige'za, zamagra'a ante'naza waini hozafinagi novaze.
19 Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
Zagemo'ma aisima te ze'zema higeno kekokako'ma hu'nea mopafima ufreankna hu'za kumi'ma nehaza vahera fri vahe kuma'mo zamazeri nakrinige'za frigahaze. (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
Ana hina kasema zamante'naza vahera anta'zmimo'za antahi ozamigahaze. Ana nehanageno zamavufagamo'a haganentake hanige'za kanintamimo'za nenesage'za, vahe'mo'za mago'enena antahi ozamigahaze. Kumi'ma nehaza vahe'mo'za zahoko tuno zafa eri hantagiankna hu'za tami'za masegahaze.
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
Kumi'ma nehaza vahe'mo'za mofavrema kase onte'naza naravo a'nea rezmatga hu'za keonke'zazmia eneri'za, kento a'nenenema zamazama hu'zankura zamavesra nehaze.
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
Hianagi zago vahe'ma mani'za vahe'mo'za ra zamagima e'neri'za vahera Anumzamo'a Agra'a hankave'areti zamazeri netre. Ana vahe'mo'za maka zampina knare hu'za vugahazanagi, henka'a ome haviza hugahaze.
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
Anumzamo'a zamatrenigeno mago zamo'a hazenkea ozamisnige'za, knare hu'za manigahaze. Hianagi Anumzamo'a maka'zama hazazampina avua anteno nezamage.
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
Hagi zamagra atupa knafi ra zamagia eri'za mani so'e hute'za, ruga'a vahe'ma fri'za nevazaza hu'za frigahaze. Ana hugahazankino witi ragamo'ma afu re'nege'zama kazinteti rukafari zankna hu'za frigahaze.
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
Nagrama havigema nehanugeno'a, iza nagrikura huno havige nehane hunora nazeri kori'sigeno, nagri nanekemo'a amne zanknara hugahie?

< Job 24 >