Job 24
1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
なにゆゑに全能者時期を定めおきたまはざるや 何故に彼を知る者その日を見ざるや
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
人ありて地界を侵し群畜を奪ひて牧ひ
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
孤子の驢馬を驅去り 寡婦の牛を取て質となし
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
貧しき者を路より推退け 世の受難者をして盡く身を匿さしむ
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
視よ彼らは荒野にをる野驢馬のごとく出て業を爲て食を求め 野原よりその子等のために食物を得
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
圃にて惡き者の麥を刈り またその葡萄の遺餘を摘む
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
かれらは衣服なく裸にして夜を明し 覆ふて寒氣を禦ぐべき物なし
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
山の暴風に濡れ 庇はるるところ無して岩を抱く
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
孤子を母の懷より奪ふ者あり 貧しき者の身につける物を取て質となす者あり
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
貧き者衣服なく裸にて歩き 飢つつ麥束を擔ふ
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
人の垣の内にて油を搾め また渇きつつ酒醡を踐む
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
邑の中より人々の呻吟たちのぼり 傷つけられたる者の叫喚おこる 然れども神はその怪事を省みたまはず
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
また光明に背く者あり 光の道を知らず 光の路に止らず
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
人を殺す者昧爽に興いで 受難者や貧しき者を殺し 夜は盜賊のごとくす
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
姦淫する者は我を見る目はなからんと言てその目に昏暮をうかがひ待ち而してその面に覆ふ物を當つ
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
また夜分家を穿つ者あり 彼等は晝は閉こもり居て光明を知らず
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
彼らには晨は死の蔭のごとし 是死の蔭の怖ろしきを知ばなり
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
彼は水の面に疾ながるる物の如し その産業は世の中に詛はる その身重ねて葡萄圃の路に向はず
亢旱および炎熱は雪水を直に乾涸す 陰府が罪を犯せし者におけるも亦かくのごとし (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
これを宿せし腹これを忘れ 蛆これを好みて食ふ 彼は最早世におぼえらるること無く その惡は樹を折るるが如くに折る
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
是すなはち孕まず産ざりし婦人をなやまし 寡婦を憐れまざる者なり
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
神はその權能をもて強き人々を保存へさせたまふ 彼らは生命あらじと思ふ時にも復興る
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
神かれらに安泰を賜へば彼らは安らかなり 而してその目をもて彼らの道を見そなはしたまふ
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
かれらは旺盛になり暫時が間に無なり卑くなりて一切の人のごとくに沒し麥の穗のごとくに斷る
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
すでに是のごとくなれば誰か我の謬まれるを示してわが言語を空しくすることを得ん
