Job 24
1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
NO ka mea, aole i hoonaloia na manawa mai ka Mea mana aku, No ke aha la aole ka poe ike ia ia e noonoo i kona mau la?
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
Hoonee aku lakou i na palena aina, A lawe wale aku lakou i ka poe hipa, a hanai aku ia lakou.
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
Alakai aku lakou i ka hokikane o ka poe makua ole; A lawe lakou i ka bipi a ka wahinekanemake i uku panai.
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
Ua kipaku lakou i ka poe nele mai ke ala aku; Pee pu aku la na ilihune o ka honua.
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
Aia hoi, me na hoki hihiu ma ka waonahele, hele aku lakou i ka lakou hana; E imi ana i ka mea pio; O ka waonahele oia ka ai na lakou, a na ka lakou poe keiki.
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
Ma ka mahinaai, oki kela mea keia mea i kana ai; A hoiliili lakou ma ka pawaina o ka mea hewa,
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
Waiho lakou i ka poe olohelohe i moe lakou me ka kapa ole, Aohe mea uhi iloko o ke anu.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
Ua pulu lakou i ka ua nui o oa mauna, A no ka hale ole, ua pili lakou i ka pohaku.
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
Kaili lakou i ka mea makua ole mai ka u aku, A lawe lakou i ka aahu o ka ilihune i uku panei
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
Hoohele lakou i ka mea olohelohe me ke kapa ole, A lawe aku lakou i ka poa palaoa mai ka pololi;
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
Kaomi lakou i ka aila mawaena o ko lakou meu papohaku, Hahi lakou i na wahi kaomi waina, a makewai lakou.
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
Kunukunu na kanaka mai ke kulanakauhale aku, A o ka naau i houia ke kahea aku; Aole ke Akua i manao mai i ka mea lapuwale,
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
O lakou ka poe e kipi ana i ka malamalama, Aole lakou i ike i kona mau kuamoo, Aole lakou i nobo ma kona mau alanui.
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
I ka malamalama ala mai ka pepehi kanaka, A pepehi aku i ka poe ilihune a me ka poe nele, A i ka po ua like ia me ka aihue.
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
Ke kali ae la ka make o ka mea moe kolohe i ke ahiahi poeleele, I iho la, Aole e ike mai ka make ia'u; A kau i ka pale ma ka make.
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
I ka pouli wawahi lakou i na hale, I ke ao hoopaa lakou ia lakou iho iloko: Aole lakou i ike i ka malamalama.
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
No ka mea, o kakahiaka, ua like pu ia no lakou me ka malu make; Ina ikeia, ua kau mai na mea weliweli o ka malu make.
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
Ua like lakou me ka mea mama maluna o ka wai; Ua hoinoia ko lakou kuleana ma ka honua; Aole lakou e huli ae ma ke ala o na pawaina,
Na ka maloo a me ka wela e hoopau aku i na wai o ka hau; Pela no ka po i ka poe hana hewa. (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
E hoopoina ka opu ia ia; E ai wale ka ilo ia ia; Aole loa e hoomanaoia oia; A e haki ka mea hewa me he laau la.
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
Hookaumaha oia i ka mea pa hanau ole, Aole ia i hana maikai aku i ka wahinekanemake,
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
Lawe aku no ia i ka poe alii ma kona ikaika; A ka mai oia, aohe malu ke ola o kekahi.
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
Ina e haawiia none e maluhia, a e hilinai; Aka, o kona mau make aia maluna o ko lakou mau aoao.
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
Ua hookiekieia lakou i ka wa pokole, Aka, oa ole lakou, a ua hoonalowaleia lakou; E like me na mea a pau, ua hoiia lakou, Ua okiia lakou e like me na piko huhui palaoa.
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
Ina i ole pela ano, Owai la ka mea e hoike mai, he hoopunipuni ka'u, A e hoolilo i ka'u olelo i mea ole?
