< Job 24 >

1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
“Why aren’t times laid up by the Almighty? Why don’t those who know him see his days?
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
There are people who remove the landmarks. They violently take away flocks, and feed them.
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
They drive away the donkey of the fatherless, and they take the widow’s ox for a pledge.
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
They turn the needy out of the way. The poor of the earth all hide themselves.
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
Behold, as wild donkeys in the desert, they go out to their work, seeking diligently for food. The wilderness yields them bread for their children.
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
They cut their food in the field. They glean the vineyard of the wicked.
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
They lie all night naked without clothing, and have no covering in the cold.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
They are wet with the showers of the mountains, and embrace the rock for lack of a shelter.
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
There are those who pluck the fatherless from the breast, and take a pledge of the poor,
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
so that they go around naked without clothing. Being hungry, they carry the sheaves.
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
They make oil within the walls of these men. They tread wine presses, and suffer thirst.
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
From out of the populous city, men groan. The soul of the wounded cries out, yet God doesn’t regard the folly.
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
“These are of those who rebel against the light. They don’t know its ways, nor stay in its paths.
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
The murderer rises with the light. He kills the poor and needy. In the night he is like a thief.
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
The eye also of the adulterer waits for the twilight, saying, ‘No eye will see me.’ He disguises his face.
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
In the dark they dig through houses. They shut themselves up in the daytime. They don’t know the light.
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
For the morning is to all of them like thick darkness, for they know the terrors of the thick darkness.
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
“They are foam on the surface of the waters. Their portion is cursed in the earth. They don’t turn into the way of the vineyards.
19 Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
Drought and heat consume the snow waters, so does Sheol those who have sinned. (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
The womb will forget him. The worm will feed sweetly on him. He will be no more remembered. Unrighteousness will be broken as a tree.
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
He devours the barren who don’t bear. He shows no kindness to the widow.
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
Yet God preserves the mighty by his power. He rises up who has no assurance of life.
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
God gives them security, and they rest in it. His eyes are on their ways.
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
They are exalted; yet a little while, and they are gone. Yes, they are brought low, they are taken out of the way as all others, and are cut off as the tops of the ears of grain.
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
If it isn’t so now, who will prove me a liar, and make my speech worth nothing?”

< Job 24 >