< Job 24 >
1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
“For this reason from the Mighty One Times have not been hidden, And those knowing Him have not seen His days.
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
They reach the borders, They have taken a drove away violently, Indeed, they do evil.
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
They lead away the donkey of the fatherless, They take in pledge the ox of the widow,
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
They turn aside the needy from the way, Together have hid the poor of the earth.
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
Behold, wild donkeys in a wilderness, They have gone out about their work, Seeking early for prey, A mixture for himself—food for young ones.
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
They reap his provender in a field, And they glean the vineyard of the wicked.
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
They cause the naked to lodge without clothing. And there is no covering in the cold.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
From the inundation of hills they are wet, And without a refuge—have embraced a rock.
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
They take away violently The orphan from the breast, And they lay a pledge on the poor.
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
Naked, they have gone without clothing, And hungry—have taken away a sheaf.
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
They make oil between their walls, They have trodden winepresses, and thirst.
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
Men groan because of enmity, And the soul of pierced ones cries, And God does not give praise.
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
They have been those rebelling against light, They have not discerned His ways, Nor abided in His paths.
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
The murderer rises at the light, He slays the poor and needy, And in the night he is as a thief.
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
And the eye of an adulterer Has observed the twilight, Saying, No eye beholds me. And he puts the face in secret.
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
He has dug in the darkness—houses; By day they shut themselves up, They have not known light.
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
When together, morning [is] death-shade to them, When he discerns the terrors of death-shade.
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
He [is] light on the face of the waters, Their portion is vilified in the earth, He does not turn the way of vineyards.
19 Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol )
Drought—also heat—consume snow-waters, Sheol—[those who] have sinned. (Sheol )
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
The womb forgets him, The worm sweetens [on] him, He is remembered no more, And wickedness is broken as a tree.
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
Treating evil the barren [who] does not bear, And he does no good [to] the widow,
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
And [God] has drawn the mighty by His power, He rises, and none believes in life.
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
He gives to him confidence, and he is supported, And His eyes [are] on their ways.
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
They were high [for] a little, and they are not, And they have been brought low. They are shut up as all [others], And cut off as the head of an ear of grain.
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
And if not now, who proves me a liar, And makes my word of nothing?”