Job 24
1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
“Angʼo momiyo Jehova Nyasaye Maratego ok oketo odiechieng ngʼado bura mondo ongʼere? Angʼo momiyo joma ongʼeyo geno odiechiengno to ok ginyal nene?
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
Ji ma timbegi richo ketho kiewo; kendo gikwayo jamni ma gisekwalo.
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
Gikwalo punda nyathi kich kendo gikawo rwadh pur achiel kende mar dhako ma chwore otho ka gir singo.
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
Gimono jochan yudo adiera kendo gimiyo jomodhier ringo pondo.
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
Joma odhier tiyo matek kamanyo chiemo e thim, mana ka punda; nikech onge kama ginyalo yudoe chiemo ni nyithindgi.
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
Gichoko chiemb jamni kendo gihulo mzabibu e puothe joricho.
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
Ginindo duk gotieno nikech gionge lewni; gionge gimoro amora ma ginyalo umorego ka koyo ngʼich.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
Kodh ajiki mag gode olwoko dendgi kendo gitwere e lwendni nikech gionge kuonde dak.
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
Nyathi maonge gi wuon iyudho oko e thuno; nyathi jadhier ma pod kwar imako kar gowi.
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
Giwuotho duk e gwengʼ nikech gionge lewni; gitingʼo ne ji chiemo to gin to kech negogi.
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
Ji chunogi gitoyo zeituni kuonde ma gin ema gikunyo, kendo gibiyo olemb mzabibu to gin riyo negogi.
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
Chur mar joma tho ochomo polo koa e dala maduongʼ kendo chunje joma ohinyore ywagore ka dwaro kony, to Nyasaye ok okum joma hinyogi.
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
“Nitie jomoko mangʼanyo ne ler, ma ok ongʼeyo yore ler, kata ma ok dwar ler.
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
Ka ler mar odiechiengʼ rumo aruma nii, to janek aa malo kendo onego jochan gi jodhier; otimo kamano gotieno kolidho ka jakuo.
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
Wangʼ jachode bende rito mondo piny oimre; oparo e chunye niya, ‘Onge ngʼat ma biro nena,’ kendo opando wangʼe mondo kik ngʼeye.
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
Jokuo turo udi gotieno, to kochopo odiechiengʼ to gipondo; nimar ok gidwar neno ler.
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
Giduto mudho mandiwa chalnegi okinyi; giloso osiep gi masiche mayudore e mudho mandiwa.
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
“To kata kamano gichalo buoyo moyienyo ewi pi malo; lopegi okwongʼ, maonge ngʼama rawo e puothegi mag mzabibu mi yudie olemo.
Joricho lal nono e piny ma ji odakie, mana kaka pe leny ka chiengʼ rieny e ndalo oro. (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
Onge ngʼama paro joricho kendo wich wil kodgi; mi kudni chamgi kendo itiekogi chuth.
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
Gisando mon ma chwogi otho kendo ok gikech mon maonge nyithindo.
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
To Nyasaye tieko joma roteke gi tekone; kata obedo ni gin joma niginyalo to gionge gi ratiro ni gibiro bedo mangima.
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
Onyalo weyogi mi gipar ni gin gi kwe, to wangʼe osiko rangogi kinde duto.
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
Gineno maber kuom kinde matin kende to bangʼe gilal nono kadiemo wangʼ, kendo ichokogi mi giner ka buya mopudhi; kendo ingʼadogi oko mana kaka ingʼado wiye cham.
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
“Ka gik ma awachogo miriambo, to en ngʼa manyalo nyiso maler ni ariambo, ma dimi wechega bed gik manono?”
