Job 24
1 Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
Bangkong maw atuengnaw heh Athakasaipounge ni a hro hoeh vaw, ama kapanueknaw ni amamae ahnin hah a hmu thai awh hoeh vaw.
2 Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
Tangawn ni khori hah a puen awh. Saringnaw hah a lawp awh teh ama hanelah a paca awh.
3 man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
Naranaw e la hah a pâlei pouh awh teh, lahmai e maitotan hah lawkkamnae lah a pangen pouh awh.
4 man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
Tami kavoutthoupnaw hah lamthung a phen sak awh. Ram thung e karoedengnaw hah pâkhueng teh, kâhro hoi ao awh.
5 Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
Thingyeiyawn ramke dawk e la patetlah, rawca tawng hanelah, thaw tawk han lah a cei awh. Amamouh hoi a canaw hanelah ram ni ca hane rawca a tâco sak.
6 De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
Law dawk e saringnaw e rawca hah a pâkhueng teh, tamikathoutnaw e misurpaw hah a pâtung awh.
7 Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
Khohna e awm laipalah karum khodai caici lah a i awh. Pâding nah kâkhu hane tawn awh hoeh.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
Mon dawk kho ka rak e ni cupkâkasu lah a pâsin teh, a phui nahanelah lungsongpui a kângue awh.
9 Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
A na pa kaawm hoeh e camo teh, a manu e sanu hoi a pâphei sak. Karoedengnaw hah amamae hno hah a pâhung sak.
10 Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
Karoedengnaw, hah caici lah ao sak awh. A von kahlamnaw koe e cabong hah a la pouh awh.
11 De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
Ayânaw im vah satui hah a kuen awh teh, misurpaw katin nalaihoi tui a kahran awh.
12 Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
Khopui thung vah hmenghmeng a due awh teh, a hramki awh. Hmâ a ca awh teh, hringnae hah a kaw awh. Hateiteh, Cathut ni a ratoum awh e hah pato hoeh.
13 Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
Angnae hah taranlahoi tarankathawnaw hah ao. A lamthung hah panuek awh hoeh teh, angnae lamthung hah ngai awh hoeh.
14 Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
Tamikathetnaw ni angnae dawk hoi a thaw awh teh, karoedengnaw hoi kavoutthoupnaw hah a thei awh. Karum e tami tamru patetlah ao awh.
15 Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
Ayâ yu yonkhai hane mit ni khohmo a ngaihawi. Minhmai a hro teh, apini na hmawt mahoeh telah a pouk.
16 I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
Kanîthun lah mitnout a ta e im hah karum lah a muk awh teh, angnae hah panuek awh hoeh.
17 Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
Bangkongtetpawiteh, ahnimouh hanelah teh, amom hah duenae tâhlip patetlah ao. Tami ni panuek awh boipawiteh, takikatho poung e duenae tâhlip doeh ati awh han.
18 Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
Tui hoi karanglah pâyo sak lah ao awh han. Talai dawkvah coe hane thoebo lah ao han. Hatdawkvah, apihai misur takha lamthung koe lah kamlang mahoeh.
Kawmpoi khumbei kâan e ni tadamtui a kamyawt sak. Hot patetvanlah, phuen ni yonnae ka sak e hah a payawp awh. (Sheol h7585)
20 Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
Camo im ni a pahnim awh vaiteh, tangraet ni katuipoung lah a ca awh han.
21 han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
Bangkongtetpawiteh, cakaroe e hah a rektap teh, lahmainu hanelah hnokahawi lah awmhoeh.
22 Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
Hateiteh, Cathut ni athaonae hoi, tami athakaawme taminaw e lamthung hah a raphoe pouh. Hring hane kamcenglah a panue hoeh nakunghai, Ama ni a thaw sak.
23 Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
A kângue hane a poe teh, hawvah a kâhat sak. A mit teh ahnimae lamthung dawk ao.
24 De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
Vai touh hoi tawm lah ao teh, hat hnukkhu hoi a kahma awh. Rahnoum sak la ao teh, ayânaw patetvanlah a kâhmo van han. Cavui patetlah a ke awh.
25 Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
Hot patetlah awm hoeh pawiteh, apini maw na laithoe a tithai han. Ka dei e heh bang hoeh e lah ka coung sak thai e na o awh maw telah a ti.
