Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Ayup jawabǝn mundaⱪ dedi: —
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
«Bügünmu xikayitim aqqiⱪtur; Uning meni basⱪan ⱪoli aⱨ-zarlirimdinmu eƣirdur!
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Aⱨ, Uni nǝdin tapalaydiƣanliⱪimni bilgǝn bolsam’idi, Undaⱪta Uning olturidiƣan jayiƣa barar idim!
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
Xunda mǝn Uning aldida dǝwayimni bayan ⱪilattim, Aƣzimni munazirilǝr bilǝn toldurattim,
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Mǝn Uning manga bǝrmǝkqi bolƣan jawabini bilǝlǝyttim, Uning manga nemini demǝkqi bolƣanliⱪini qüxinǝlǝyttim.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
U manga ⱪarxi turup zor küqi bilǝn mening bilǝn talixamti? Yaⱪ! U qoⱪum manga ⱪulaⱪ salatti.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Uning ⱨuzurida ⱨǝⱪⱪaniy bir adǝm uning bilǝn dǝwalixalaytti; Xundaⱪ bolsa, mǝn ɵz Sotqim aldida mǝnggügiqǝ aⱪlanƣan bolattim.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Əpsus, mǝn alƣa ⱪarap mangsammu, lekin U u yǝrdǝ yoⱪ; Kǝynimgǝ yansammu, Uning sayisinimu kɵrǝlmǝymǝn.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
U sol tǝrǝptǝ ix ⱪiliwatⱪanda, mǝn Uni bayⱪiyalmaymǝn; U ong tǝrǝptǝ yoxurunƣanda, mǝn Uni kɵrǝlmǝymǝn;
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Biraⱪ U mening mangidiƣan yolumni bilip turidu; U meni tawliƣandin keyin, altundǝk sap bolimǝn.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Mening putlirim uning ⱪǝdǝmlirigǝ qing ǝgǝxkǝn; Uning yolini qing tutup, ⱨeq qǝtnimidim.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Mǝn yǝnǝ Uning lǝwlirining buyruⱪidin bax tartmidim; Mǝn Uning aƣzidiki sɵzlǝrni ɵz kɵngüldikilirimdin ⱪimmǝtlik bilip ⱪǝdirlǝp kǝldim.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Biraⱪ Uning bolsa birla muddiasi bardur, kimmu Uni yolidin buruyalisun? U kɵnglidǝ nemini arzu ⱪilƣan bolsa, xuni ⱪilidu.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Qünki U manga nemini iradǝ ⱪilƣan bolsa, xuni bǝrⱨǝⱪ wujudⱪa qiⱪiridu; Mana muxu hildiki ixlar Uningda yǝnǝ nurƣundur.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Xunga mǝn Uning aldida dǝkkǝ-dükkigǝ qüximǝn; Bularni oylisamla, mǝn Uningdin ⱪorⱪup ketimǝn.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Qünki Tǝngri kɵnglümni ajiz ⱪilƣan, Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir meni sarasimigǝ salidu.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Ⱨalbuki, mǝn ⱪarangƣuluⱪ iqidǝ ujuⱪturulmidim, Wǝ yaki yüzümni oriwalƣan zulmǝt-ⱪarangƣuluⱪⱪimu ⱨeq süküt ⱪilmidim.
