Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Na Hiob buae se,
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
“Nnɛ mpo, mʼanwiinwii mu da so yɛ den; ne nsa ayɛ den, mʼapinisi nyinaa akyi.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Sɛ minim baabi a mehu no; anaasɛ metumi akɔ ne tenabea a
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
anka mɛka mʼasɛm wɔ nʼanim na magye akyinnye bebree.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Anka mɛte mmuae a ɔde bɛma me, na madwen nea ɔbɛka ho.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Ɔbɛsɔre atia me dennen ana? Dabi, ɔremmɔ me kwaadu.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Ɛhɔ de, nnipa trenee betumi aka nʼasɛm wɔ nʼanim, na wobegye me afi me temmufo nsam afebɔɔ.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
“Nanso sɛ mekɔ apuei fam a onni hɔ; sɛ mekɔ atɔe fam nso a minhu no.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Sɛ ɔreyɛ adwuma wɔ atifi fam a minhu no; sɛ ɔdan ne ho kɔ anafo fam a, mʼani nhye ne ho.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Nanso onim ɔkwan a menam so; na sɛ ɔsɔ me hwɛ a mepue sɛ sikakɔkɔɔ.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Madi nʼanammɔn akyi pɛɛ; na manantew nʼakwan so a mamman.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Mentwee me ho mfii mmara nsɛm a efi nʼanom no ho, mama asɛm a efi nʼanom ho ahia me asen me daa aduan.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
“Nanso obiara nni hɔ ka ne ho, na hena na obetumi atia no? Ɔyɛ biribiara a ɔpɛ.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Ɔde ne mmaransɛm di dwuma tia me; ɔda so kora nhyehyɛe a ɛte sɛɛ bebree.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Ɛno nti na mebɔ hu wɔ nʼanim; na sɛ midwen eyinom nyinaa ho a, misuro no.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Onyankopɔn ama me koma abotow; Otumfo ama mabɔ huboa.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Nanso sum no mma menka mʼano nto mu, sum kabii a ɛkata mʼanim no.
