Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Pea naʻe toki tali ʻe Siope, ʻo ne pehē,
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
“ʻOku kona ʻaupito ʻa ʻeku mamahi, ʻio, ʻi he ʻaho ni: pea mamafa lahi hoku tā ʻi heʻeku faʻa toʻe.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Taumaiā ke u ʻilo ʻae potu te u maʻu ai ia! Ke u aʻu atu ki hono nofoʻanga!
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
Te u fakamatala ʻeku meʻa ʻi hono ʻao, ʻo fakafonu hoku ngutu ʻaki ʻae ngaahi lea fakamamafa.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Te u ʻilo ai ʻae ngaahi lea te ne tali ʻaki au, pea u faʻa ʻilo ʻaia te ne lea ʻaki mai kiate au.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
He te ne fai mo au ʻaki hono mālohi lahi? ʻIkai: ka te ne ʻai ʻae mālohi kiate au.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
ʻE faʻa alea ai mo ia ʻae māʻoniʻoni; pea ʻe fakamoʻui taʻengata ai au mei hoku fakamaau.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
“Vakai, ʻoku ou ʻalu atu, ka ʻoku ʻikai ʻi ai ia; pea ʻoku ou foki mai, kae ʻikai te u ʻiloʻi ia:
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Ki he toʻohema, ʻoku ne ngāue ai, kae ʻikai te u sio ki ai: pea ʻoku ne fufū ia ʻi he toʻomataʻu, ke ʻoua naʻaku ʻilo ia:
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Ka ʻoku ne ʻilo ʻae hala ʻoku ou ʻalu ai: pea ka ʻosi ʻene ʻahiʻahiʻi au, te u hao mai ʻo hangē ko e koula.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Kuo puke maʻu ʻe hoku vaʻe ki hono lakaʻanga, pea kuo u ʻalu ʻi hono hala, ʻo ʻikai afe.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Pea naʻe ʻikai te u foki mai mei he fekau ʻa hono fofonga: kuo u fufū ʻi hoku loto ʻae ngaahi lea ʻa hono fofonga.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Ka ʻoku pehē ai pe ia pea ko hai te ne liliu ia? Pea ko ia ʻoku tokanga ki ai hono finangalo, ʻe fai pē ʻe ia.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
He te ne fakakakato hoku ʻinasi kuo tuʻutuʻuni: pea ʻoku lahi ʻae meʻa pehē ʻiate ia.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Ko ia ʻoku ou manavahē ai ʻi hono ʻao: pea kau ka fakakaukau, ʻoku ou ilifia kiate ia.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
He ʻoku fakamolū hoku loto ʻe he ʻOtua, pea ʻoku fakamamahiʻi au ʻe he Māfimafi:
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Koeʻuhi naʻe ʻikai tuʻusi au ʻi he teʻeki hoko ʻae fakapoʻuli, ʻo ʻikai ʻufiʻufi ʻe ia ʻae poʻuli mei hoku mata.
