Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Y respondió Job, y dijo:
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Hoy también hablaré con amargura; que es más grave mi llaga que mi gemido.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
¡Quién me diera el saber dónde hallar a Dios! Yo iría hasta su silla.
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
Ordenaría juicio delante de él, y llenaría mi boca de argumentos.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Yo sabría lo que él me respondería, y entendería lo que me dijese.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
¿Por ventura pleitearía conmigo con grandeza de fuerza? No; antes él la pondría en mí.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Allí el recto disputaría con él; y escaparía para siempre del que me condena.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
He aquí yo iré al oriente, y no lo hallaré; y al occidente, y no lo percibiré.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Si al norte él obrare, yo no lo veré; al mediodía se esconderá, y no lo veré.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Mas él conoció mi camino; me probó, y salí como oro.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Mis pies tomaron su rastro; guardé su camino, y no me aparté.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Del mandamiento de sus labios nunca me separé; guardé las palabras de su boca más que mi comida.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Pero si él se determina en una cosa, ¿quién lo apartará? Su alma deseó, e hizo.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Por tanto él acabará lo que me es necesario; y muchas cosas como éstas hay en él.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Por lo cual yo me espantaré delante de su rostro; consideraré, y lo temeré.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Dios ha enternecido mi corazón, y el Omnipotente me ha espantado.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
¿Por qué no fui yo cortado delante de las tinieblas, y cubrió con oscuridad mi rostro?
