Job 23

1 Men Job svarede og sagde:

Respondió Job y dijo:

2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.

Cierto que hoy es amarga mi queja; pero más grande que ella es mi carga.

3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!

¡Oh, quién me diera a conocer dónde hallarle a Él! Me llegaría hasta su trono,

4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.

expondría delante de Él mi causa, y llenaría mi boca de argumentos.

5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.

Quisiera saber las palabras que Él me respondería, y entender sus razones.

6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.

¿Acaso me opondría Él su gran poder? ¡No! Seguro que me atendería.

7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.

Entonces el justo disputaría con Él; para siempre quedaría yo absuelto por el que me juzga.

8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.

Pero si voy al oriente, no está allí, si hacia el occidente, no le diviso,

9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.

si me vuelvo al norte, no le descubro, si hacia el mediodía, tampoco le veo.

10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.

Él, empero, conoce el camino que sigo. Que me pruebe; yo saldré como el oro.

11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.

Mi pie siguió siempre sus pasos, guardé siempre su camino sin desviarme en nada.

12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.

No me he apartado del mandamiento de sus labios, más que mis necesidades personales he atendido las palabras de su boca.

13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.

Pero Él no cambia de opinión; ¿quién podrá disuadirle? Lo que le place, eso lo hace,

14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.

ÉL cumplirá lo decretado sobre mí; y aún tiene planeadas muchas cosas semejantes.

15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.

Por eso estoy turbado ante Él; cuando pienso en ello, me sobreviene temor.

16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,

Dios ha aterrado mi corazón, el Omnipotente me ha conturbado.

17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.

Porque lo que me consume no es la tiniebla, ni la oscuridad que me cubre el rostro.”