< Job 23 >

1 Men Job svarede og sagde:
Potem je Job odgovoril in rekel:
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
»Celó do danes je moja pritožba grenka, moj udarec je težji kakor moje stokanje.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Oh, da bi vedel, kje ga lahko najdem! Da bi lahko prišel celó k njegovemu sedežu!
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
Svojo zadevo bi razporedil pred njim in svoja usta zapolnil z argumenti.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Poznal bi besede, ki bi mi jih odgovoril in razumel kaj bi mi rekel.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Mar bo navajal dokaze zoper mene s svojo veliko močjo? Ne, temveč bi vame položil moč.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Tam se lahko pravični prereka z njim; tako bi bil na veke osvobojen pred svojim sodnikom.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Glej, grem naprej, toda ni ga tam; in nazaj, toda ne morem ga zaznati.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Na levico, kjer dela, toda ne morem ga gledati. Skrije se na desnici, da ga ne morem videti.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Toda pozna pot, ki se je držim. Ko me preizkuša, bom izšel kakor zlato.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Moje stopalo se je držalo njegovih korakov, njegove poti sem se držal in nisem skrenil.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Niti nisem odstopil od zapovedi njegovih ustnic. Besede iz njegovih ust sem cenil bolj kakor svojo potrebno hrano.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Toda on je enega mišljenja in kdo ga lahko odvrne? In kar njegova duša želi, celo to počne.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Kajti opravlja stvar, ki je določena zame in mnogo takšnih stvari je z njim.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Zato sem vznemirjen ob njegovi prisotnosti. Ko preudarim, se ga bojim.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Kajti Bog mehča moje srce in Vsemogočni me vznemirja,
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
ker nisem bil odsekan pred temo niti ni teme pokril pred mojim obrazom.

< Job 23 >