Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
А Јов одговори и рече:
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Још је тужњава моја одмет? А невоља је моја тежа од уздаха мојих.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
О, кад бих знао како бих нашао Бога! Да отидем до престола Његовог,
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
Да разложим пред Њим парбу своју, и уста своја напуним разлога,
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Да знам шта би ми одговорио, и разумем шта би ми рекао.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Би ли се према великој својој сили прео са мном? Не; него би ми помогао.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Онде би се праведан човек могао правдати с Њим, и ослободио бих се за свагда од свог судије.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Гле, ако пођем напред, нема Га; ако ли натраг, не находим Га;
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Ако на лево ради, не видим Га; ако на десно, заклонио се, не могу Га видети.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Али Он зна пут мој; кад ме окуша, изаћи ћу као злато.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
По стопама је Његовим ступала нога моја; пута Његова држао сам се, и не зађох.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Од заповести уста Његових нисам одступао; чувао сам речи уста Његових више него свој ужитак.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Али кад Он шта науми, ко ће Га одвратити? Шта душа Његова зажели, оно чини.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
И извршиће шта је наумио за ме; и тога има у Њега много.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Зато сам се уплашио од Њега; и кад то мислим, страх ме је од Њега.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Бог је растопио срце моје, Свемогући ме је уплашио.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Што не погибох пре мрака? И што не сакри мрак испред мене?
