Job 23

1 Men Job svarede og sagde:

Hanki Jopu'a amanage huno kenona hu'ne.

2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.

Nagrira menina mani'zanimo'a amuho nehige'na keha regahuanki'na, rentarako hune'na karagira orugahue.

3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!

Anumzamo'ma mani'nea kuma'ma nagrama ke'noresina, Agrama mani'nea kumapi menina vusine.

4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.

Anama hute'na kegagani'a Agri avure eri'na vute'na, nazama huno keagani'ma refko huno antahinogura kehara ome husine.

5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.

Anama hute'na keaganire'ma nonama huno keagama nasamisnia nanekea antahi ama' huresine.

6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.

Anumzamo'a Agra tusi'a hankave'areti hara renanteno, nazeri havizana hugahifi? I'o anara osu nagri nanekerera agesa ante'neno antahi so'e hisine.

7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.

Hagi nagrama fatgo vahe'ma mani'nenugeno refko huno nenageno, Agrama hazenkea omane'ne hanige'na mani vava hu'na vusine.

8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.

Zage hanati kaziga hake'na vuanagi onke'noe. Zage fre kaziga hake'na vuanagi Anumzamofona onke'noe.

9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.

Noti kaziga hake'na vu'noanagi, Anumzamo'a fraki'nege'na onke'noe. Sauti kaziga hake'na vu'noanagi navumo'a onketfa hu'ne.

10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.

Hianagi nagrama kama vanoma huana, nageno antahino hu'ne. Ana hu'neankino renaheno'ma kesanige'na, tevefima golima krazageno avusesema hiaza hugahue.

11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.

Na'ankure maka zupa nagra Anumzamofo kante nagia rente'na vano nehu'na, Agri avu'ava'za amage nente'na, ru kantera vugantigma nosue.

12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.

Anumzamofo kasegea namefira huomi'na amage ante'noe. Ana nehu'na ne'zama hiaza hu'na naneke'a erintogeno nagu'afi me'ne.

13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.

Hianagi Agrake Anumzana mani'neankino nazano hunaku'ma haniazana amne hanigeno, mago vahe'mo'a retro'ma hania antahintahi'a eri otregahie.

14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.

Ana hu'neankino nazano nagrite'ma tro hugahue huno antahintahima hu'nesniazana amne hugahie. Na'ankure nagri'ma hunantesiazana rama'a zantami retro hunte'neankino, Agrake keno antahino hu'ne.

15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.

Ana hu'neanki'na menina Agri avurera tusi nahirahi nerege'na, Agri hankavegu'ma nagesama nentahi'na tusi koro nehue.

16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,

Anumzamo'a maka hankaveni'a eri netreno, Hankavenentake Anumzamo'a Agra nazeri koro nagesa hu'ne.

17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.

Hanizamo eme nazeri kagige'na hanizampi havizantfa hu'na mani'noanagi, kea tagane'na omanigahue.