Job 23

1 Men Job svarede og sagde:

Et Job reprenant dit:

2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.

Je sais que je puis prouver mon innocence; et mes gémissements ont rendu plus pesante encore la main du Seigneur.

3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!

Qui pourrait me dire où je le trouverais? J'irais lui demander jugement.

4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.

Je dirais comme je me juge moi-même, et ma bouche serait pleine de bonnes raisons.

5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.

Puissé-je apprendre les remèdes qu'il m'indiquerait! puissé-je ouïr ce qu'il aurait à me déclarer!

6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.

Mais il viendra à moi avec une force irrésistible; il ne me menacera même pas.

7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.

Toute vérité, toute preuve procèdent de lui; puisse-t-il enfin prononcer mon arrêt!

8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.

Si je prends sur lui l'avance, en un instant je ne suis plus; et les choses de la fin, qu'en sais-je?

9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.

Pendant qu'il passait à gauche, je ne l'ai point saisi; il embrasse l'horizon à droite et je ne le verrai pas.

10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.

Déjà il connaît ma voie; il m'a éprouvé comme on éprouve l'or.

11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.

J'exécuterai ses commandements, j'ai toujours été attentif à les suivre et je ne me suis point écarté

12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.

De ses préceptes; je n'en ai rien omis; j'ai recueilli dans mon sein toutes ses paroles.

13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.

Et il m'a jugé comme vous voyez; qui le contredira? Ce qu'il a voulu, il l'a fait.

14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.

C'est pourquoi j'ai eu hâte de le chercher; ses avertissements ont ramené ma pensée à lui.

15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.

Mais qu'il s'intéresse à moi sans apparaître; si je l'aperçois, son aspect me fait trembler.

16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,

Dieu m'a amolli le cœur; le Tout-Puissant m'a troublé.

17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.

J'ignorais que les ténèbres dussent venir, et une nuée sombre s'est étendue devant moi pour me le cacher.