Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Et Job répondit et dit:
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Encore aujourd’hui ma plainte est amère, la main qui s’appesantit sur moi est plus pesante que mon gémissement!
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Oh! si je savais le trouver, et parvenir là où il est assis!
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
J’exposerais [ma] juste cause devant lui, et je remplirais ma bouche d’arguments;
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Je saurais les paroles qu’il me répondrait, et je comprendrais ce qu’il me dirait.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Contesterait-il avec moi dans la grandeur de sa force? Non, mais il ferait attention à moi.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Là, un homme droit raisonnerait avec lui, et je serais délivré pour toujours de mon juge.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Voici, je vais en avant, mais il n’y est pas; et en arrière, mais je ne l’aperçois pas;
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
À gauche, quand il y opère, mais je ne le discerne pas; il se cache à droite, et je ne le vois pas.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Mais il connaît la voie que je suis; il m’éprouve, je sortirai comme de l’or.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Mon pied s’attache à ses pas; j’ai gardé sa voie, et je n’en ai point dévié.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Je ne me suis pas retiré du commandement de ses lèvres; j’ai serré [par-devers moi] les paroles de sa bouche plus que le propos de mon propre cœur.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Mais lui, il a une [pensée], et qui l’en fera revenir? Ce que son âme désire, il le fait.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Car il achèvera ce qui est déterminé pour moi; et bien des choses semblables sont auprès de lui.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
C’est pourquoi je suis terrifié devant sa face; je considère, et je suis effrayé devant lui.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Et Dieu a fait défaillir mon cœur, et le Tout-puissant m’a frappé de terreur;
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Parce que je n’ai pas été anéanti devant les ténèbres, et qu’il ne m’a pas caché l’obscurité.
