Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Alors Job prit la parole et dit:
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Oui, aujourd’hui ma plainte est amère, et pourtant ma main retient mes soupirs.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Oh! Qui me donnera de savoir où le trouver, d’arriver jusqu’à son trône!
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
Je plaiderais ma cause devant lui, et je remplirais ma bouche d’arguments.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Je saurais les raisons qu’il peut m’opposer, je verrais ce qu’il peut avoir à me dire.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
M’opposerait-il la grandeur de sa puissance? Ne jetterait-il pas au moins les yeux sur moi?
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Alors l’innocent discuterait avec lui, et je m’en irais absous pour toujours par mon juge.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Mais si je vais à l’orient, il n’y est pas; à l’occident, je ne l’aperçois pas.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Est-il occupé au septentrion, je ne le vois pas; se cache-t-il au midi, je ne puis le découvrir.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Cependant il connaît les sentiers où je marche; qu’il m’examine, je sortirai pur comme l’or.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Mon pied a toujours foulé ses traces; je me suis tenu dans sa voie sans dévier.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Je ne me suis pas écarté des préceptes de ses lèvres; j’ai fait plier ma volonté aux paroles de sa bouche.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Mais il a une pensée: qui l’en fera revenir? Ce qu’il désire, il l’exécute.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Il accomplira donc ce qu’il a décrété à mon sujet, et de pareils desseins, il en a beaucoup.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Voilà pourquoi je me trouble en sa présence; quand j’y pense, j’ai peur de lui.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Dieu fait fondre mon cœur; le Tout-Puissant me remplit d’effroi.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Car ce ne sont pas les ténèbres qui me consument, ni l’obscurité dont ma face est voilée.
