< Job 23 >

1 Men Job svarede og sagde:
And Job answereth and saith: —
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Also — to-day [is] my complaint bitter, My hand hath been heavy because of my sighing.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
O that I had known — and I find Him, I come in unto His seat,
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
I arrange before Him the cause, And my mouth fill [with] arguments.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
I know the words He doth answer me, And understand what He saith to me.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
In the abundance of power doth He strive with me? No! surely He putteth [it] in me.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
There the upright doth reason with Him, And I escape for ever from my judge.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Lo, forward I go — and He is not, And backward — and I perceive him not.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
[To] the left in His working — and I see not, He is covered [on] the right, and I behold not.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
For He hath known the way with me, He hath tried me — as gold I go forth.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
On His step hath my foot laid hold, His way I have kept, and turn not aside,
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
The command of His lips, and I depart not. Above my allotted portion I have laid up The sayings of His mouth.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
And He [is] in one [mind], And who doth turn Him back? And His soul hath desired — and He doth [it].
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
For He doth complete my portion, And many such things [are] with Him.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Therefore, from His presence I am troubled, I consider, and am afraid of Him.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
And God hath made my heart soft, And the Mighty hath troubled me.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
For I have not been cut off before darkness, And before me He covered thick darkness.

< Job 23 >