< Job 23 >

1 Men Job svarede og sagde:
Then Job answered and said,
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
“Even today my complaint is bitter; my hand is heavy because of my groaning.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Oh, that I knew where I might find him! Oh, that I might come to his place!
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
I would lay my case in order before him and fill my mouth with arguments.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
I would learn the words with which he would answer me and would understand what he would say to me.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Would he argue against me in the greatness of his power? No, he would pay attention to me.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
There the upright person might argue with him. In this way I would be acquitted forever by my judge.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
See, I go eastward, but he is not there, and westward, but I cannot perceive him.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
To the north, where he is at work, but I cannot see him, and to the south, where he hides himself so that I cannot see him.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
But he knows the way that I take; when he has tested me, I will come out like gold.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
My foot has held fast to his steps; I have kept to his way and turned not aside.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
I have not gone back from the commandment of his lips; I have treasured the words of his mouth more than my portion of food.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
But he is one of a kind, who can turn him back? What he desires, he does.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
For he carries out his decree against me; there are many like them.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Therefore, I am terrified in his presence; when I think about him, I am afraid of him.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
For God has made my heart weak; the Almighty has terrified me.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
I have not been brought to an end by darkness, because of the thick darkness that covers the gloom of my face.

< Job 23 >