Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Bvt Iob answered and sayd,
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Though my talke be this day in bitternes, and my plague greater then my groning,
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Would God yet I knew how to finde him, I would enter vnto his place.
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
I would pleade the cause before him, and fill my mouth with arguments.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
I would knowe the wordes, that he would answere me, and would vnderstand what he would say vnto me.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Would he plead against me with his great power? No, but he would put strength in me.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
There the righteous might reason with him, so I shoulde be deliuered for euer from my Iudge.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Behold, if I go to the East, he is not there: if to the West, yet I can not perceiue him:
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
If to the North where he worketh, yet I cannot see him: he wil hide himselfe in the South, and I cannot beholde him.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
But he knoweth my way, and trieth mee, and I shall come forth like the gold.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
My foote hath followed his steps: his way haue I kept, and haue not declined.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
Neyther haue I departed from the commandement of his lippes, and I haue esteemed the words of his mouth more then mine appointed foode.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Yet he is in one minde, and who can turne him? yea, he doeth what his minde desireth.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
For he will performe that, which is decreed of me, and many such things are with him.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Therefore I am troubled at his presence, and in considering it, I am afraid of him.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
For God hath softened mine heart, and the Almightie hath troubled me.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
For I am not cut off in darknesse, but he hath hid the darkenesse from my face.
