Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Job progovori i reče:
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
“Zar mi je i danas tužaljka buntovna? Teška mu ruka iz mene vapaj budi:
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
o, kada bih znao kako ću ga naći, do njegova kako doprijeti prijestolja,
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
pred njim parnicu bih svoju razložio, iz mojih bi usta navrli dokazi.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Rad bih znati što bi meni odvratio i razumjeti riječ što bi je rekao!
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Zar mu treba snage velike za raspru? Ne, dosta bi bilo da me on sasluša.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
U protivniku bi vidio pravedna, i parnica moja tad bi pobijedila.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Na istok krenem li, naći ga ne mogu; pođem li na zapad, ne razabirem ga.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Ištem na sjeveru, al' ga ne opažam; nevidljiv je ako se k jugu okrenem.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Pa ipak, on dobro zna put kojim kročim! Neka me kuša: čist k'o zlato ću izići!
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
Noga mi se stopa njegovih držala, putem sam njegovim išao ne skrećuć';
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
slušao sam nalog njegovih usana, pohranih mu riječi u grudima svojim.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Al' htjedne li štogod, tko će ga odvratit'? Što zaželi dušom, to će ispuniti.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Izvršit će što je dosudio meni, kao i sve drugo što je odlučio!
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Zbog toga pred njime sav ustravljen ja sam, i što više mislim, jače strah me hvata.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
U komade Bog mi je srce smrvio, užasom me svega prožeo Svesilni,
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
premda nisam ni u tminama propao, ni u mraku što je lice moje zastro.
