Job 23
1 Men Job svarede og sagde:
Hahoi Job ni a pathung teh.
2 Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
Sahnin hai ka phuenangnae a patawpoung. Ka kâhram lawi vah ka kut ni thayung awm hoeh toe.
3 Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
Oe, ama teh nâ lah maw ao tie hah ka panue vaiteh, a tahungnae koe ka phat haw pawiteh.
4 Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
A hmalah ka kong heh ka phakhai vaiteh, ka pahni teh na lawkpanuesaknae hoi a kawi han ei.
5 Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
Na pathungnae lawk hah ka panue vaiteh, kai koe a dei hane hah ka thaipanuek han ei.
6 Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
Ka lentoe e hnotithainae hoi na taran han namaw Na taran mahoeh, ka kong hah hoe na pouk pouh han doeh.
7 Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
Hawvah ama hoi tamikalan ni pouk thai awh vaiteh, lawkcengkungnaw koehoi yungyoe ka hlout han toe.
8 Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
Khenhaw! hmalah ka cei, hateiteh ama la awm hoeh. Hnuklah bout ka ban eiteh, ama teh ka hmawt thai hoeh.
9 Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
Avoilae kut hoi a tawk navah ama teh ka khen thai hoeh. Aranglae kut dawk a kamlang toteh ama hah ka hmawt thai hoeh.
10 Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
Hateiteh, ka dawn e lamthung hah ama ni a panue. Na tanouk toteh sui patetlah ka tâco han.
11 Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
A khok dawk ka khok ni kacakcalah a kamtung teh, a lamthung hah phen laipalah ka dawn.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
A pahni dawk hoi kâpoelawk hah ka cettakhai hoeh. A pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk hah ka panki e rawca hlak hai ka pâtung.
13 Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
Hateiteh, ama teh buet touh lah ao dawkvah, apinimaw a dum thai han. A hringnae ni a sak han a ngai e pueng hah a sak.
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
Kai hanelah a pouk e hah a sak. Ama dawk hot patet e hah moikapap ao.
15 Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
Hatdawkvah, a hmalah o e hah ka taki. Hetheh ka pouk navah ama ka taki.
16 Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
Cathut ni ka lung a pout sak teh, Athakasaipounge hah na taki sak.
17 fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
Hatei, hmonae dawk hoi na kapek hoeh teh, ka hma lae hmonae kadung poung e dawk na ramuk hoeh.
