Job 22
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Andin Témanliq Élifaz mundaq dédi: —
2 Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
Adem Xudagha qandaqmu payda keltürelisun? Dana ademlermu Uninggha néme payda keltürelisun?
3 Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Sen heqqaniy bolsangmu, Hemmige Qadirgha néme behre béreleytting? Yolliring eyibsiz bolghan teqdirdimu, sen Uninggha néme gheniymetlerni élip kéleleysen?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Uning séni eyibleydighanliqi, We Uning sanga shikayetler yetküzidighini séning ixlasmen bolghining üchünmu-ya?
5 Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Séning rezilliking zor emesmu? Séning gunahliring hésabsiz emesmu?
6 Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Sen qérindashliringdin sewebsiz képillik alghansen; Sen yalangtüshlerni kiyim-kéchekliridin mehrum qiliwetkensen.
7 Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Halsizlan’ghanlargha su bermiding, Ach qalghanlargha ashnimu ayap bermiding,
8 Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Gerche sen yer-zéminlik bolghan qoli uzun adem bolsangmu, Yer-zémin tutup hörmetlinip kelgen adem bolsangmu,
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Sen tul xotunlarnimu quruq qol yandurghansen, Yétim-yésirlarning qolinimu yanjitiwetkensen.
10 Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Mana shu sewebtin etrapingda tuzaqlar yatidu, Ushtumtut peyda bolghan wehimimu séni basidu.
11 Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Shu sewebtinmu séni qarangghuluq bésip körelmes qildi, Bir kelkün kélip séni gherq qildi.
12 Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Tengri ershalaning choqqisida turidu emesmu? Eng égiz yultuzlarning neqeder aliy ikenlikige qarap baq!
13 Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
Biraq sen: «Tengri némini bilidu? U rast shunche zulmet qarangghuluqta birnémini perq ételemdu?!» dewatisen.
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Yene: «Qoyuq bulutlar uni tosiwalidu, Shunga U pelek üstide aylinip mangghinida bizni körmeydu!» — deysen.
15 Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
Yaman ademler mangghan kona yolni senmu tutiwéremsen?
16 de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
Ular waqti toshmay turupla élip kétilgen, Ularning ulliri kelkün teripidin éqitilip kétilgen.
17 de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Ular Tengrige: «Bizdin néri bol!» Hemmige Qadir bizni néme qilalisun?» — deytti.
18 Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
Biraq ularning öylirini ésil nersiler bilen toldurghan del Uning Özidur, Men bolsam yamanlarning nesihitidin yiraqlashqanmen!
19 De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
Heqqaniylar ularning berbat bolghanliqini körüp shadlinidu; Bigunahlar ularni mazaq qilip: —
20 „Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed”.
«Bizge qarshi chiqquchilar shübhisiz weyran bolidu, Ot ularning bayliqlirini yutuwetmemdu?» — deydu.
21 Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
[Shunga] Xudagha boysunup Uni tonusang, Shu chaghdila sen aman bolisen; Shuning bilen sanga amet kélidu.
22 Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
Uning aghzidin kelgen nesihetnimu qobul qil, Uning sözlirini könglüngge püküp qoy.
23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Sen Hemmige Qadirning yénigha qaytip kelseng, muqerrerki, Qaytidin qurulup chiqalaysen; Eger sen qebihlikni chédirliringdin yiraqlashtursang,
24 Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Eger sen altunungni topa-chang üstige tashliyalisang, Ofirdiki altunungni shiddetlik éqinning tashlirigha qoshuwetseng,
25 Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Undaqta Hemmige Qadirning Özi sanga altun bolidu. Séning üchün serxil kümüshmu bolidu.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
U chaghda sen Hemmige Qadirdin söyünisen, Yüzüngni Tengrige qarap kötüreleysen.
27 Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Sen Uninggha dua qilsang, U qulaq salidu, Shundaqla senmu ichken qesemliringge emel qilisen.
28 Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Sen qarar qilghan ish emelge ashidu, Yolliring üstige nur chüshidu.
29 Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Ademler pes qilin’ghanda, sen ulargha: «Ornunglardin turunglar!» deysen, Shuning bilen [Xuda] chirayi sun’ghanlarni qutquzidu.
30 Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
U hetta gunahi bar ademnimu qutquzidu, U qolungdiki halalliqtin qutquzulidu.
